Jammerbugt

En anderledes koncert

VILDMOSEN:Kim Menzer og de nordjyske Pindsvinene skulle have givet havekoncert på Gl. Toftegaard for 15. år i træk, men på grund af den truende vejrudsigt valgte Grete Rolle at indgå kompagniskab med Vildmoseporten og flytte arrangementet til Gård 18. Det blev en helt anderledes oplevelse på den gamle forpagtergård. Kim Menzer var meget begejstret for akustikken i den store trælade, og det var bestemt også gæsternes indtryk. 60 personer godt klædt på mødte op til koncerten, hvor Kim Menzer og Pindsvinene, der spillede sammen for første gang, havde valgt temaet "Mænds forhold til kvinder". Og indimellem de livlige, velklingende og oftest kendte musikalske indslag causerede han over forskellige vinkler af mænds scoreteknikker.