Litauen

En anderledes prædiken

Y’s Men’s Club Danmark er fødselshjælper for venner i Østeuropa

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Roger Niel­sen skæn­ker for Ineta Krumina (tv) og Gunta Neimane (th.) fra Let­land, som beg­ge fik me­gen in­spi­ra­tion med hjem. Foto: Kurt Be­ring

SINDAL:Russiske gloser blandede sig med både dansk, norsk og engelsk i Sindal i weekenden. Det skyldes, at lederen af Y’s Men Region Danmark, Roger Nielsen fra Sindal, var vært ved en kursus, hvor deltagerne fra Norge, Letland, Litauen og Rusland skulle lære om bevægelsens organisatoriske opbygning. - I Østeuropa har de ikke en foreningskultur, som vi kender det fra vores demokrati. Derfor har de brug for hjælp til at bygge deres organisation op, forklarer Roger Nielsen om baggrunden for kurset, som er sin første af sin art i Danmark. Det drejer sig om alt lige fra, hvad er min rolle som sekretær, hvem tager sig af hvad og planlægning af arrangementet. Skaffe penge Økonomi spiller også en væsentlig rolle for deltagerne fra Baltikum. - De har svært ved at skaffe penge, fordi frivillige organisationer må ikke tjene penge, forklarer Roger Nielsen. Derfor kan de eksempelvis ikke starte en genbrugsforretning, men de må gerne samle ting sammen, som de forærer væk. - De må gerne udføre praktisk arbejde og give ideer til de lokale myndigheder, som derefter kan sætte initiativer i gang, fortæller Roger Nielsen. Det kan være en klub for børn som har brug for støtte i hverdagen. To af deltagerne er Ineta Krumina og Gunta Neimane fra Letland. Ineta Krumina er med i den ældste Y’s Men’s Club I Letland, som har fem år på bagen, mens Gunta Neimane har været distriktsguvernør i et halvt år. - Det har været rigtig godt at udveksle erfaringer med andre, siger Ineta Krumina. - Jeg har fået mange redskaber til at planlægge aktiviteter og hjælp til at lede møder, siger Gunta Neimane. - Vi har også fået hjælp til at gøre opmærksom på Y’s Men’s Club, og det arbejde vi laver, siger Ineta Krumina. De er begge glade for sociale arbejde og håber at kunne hjælpe mange børn. Kendskab For Roger Nielsen handler det også om at udbrede kendskabet til Y’s Mens Club. - Mange har aldrig hørt om Y’s Men’s Club og mange har svært ved at udtale det. Alle kender til Rotary og Lions, siger Roger Nielsen. Han erkender, at organisationens image kan blive bedre. - Vi er hverken nogen loge eller en lukket forening. Vi arbejder for at give børn og unge som har det vanskeligt nogle oplevelser, siger Roger Nielsen.