Aalborg

En anholdt efter superligakamp

- Det hører til normalbilledet, at der kan opstå lidt uro lyder det fra vicepolitiinspektør

På banen kunne Lukas Spalvis juble over to scoringer - udenfor jublede politiet over bare en enkelt anholdt. Foto: Torben Hansen

På banen kunne Lukas Spalvis juble over to scoringer - udenfor jublede politiet over bare en enkelt anholdt. Foto: Torben Hansen

AALBORG:Nordjyllands Politi måtte anholde en enkelt person efter søndagens superligakamp mellem AaB og Brøndby.

Anholdelsen skete omkring svømmehallen Haraldslund, hvor en Brøndbyfan blev anholdt i forbindelse med noget uro efter kampen.

- Det hører til normalbilledet, at der opstår lidt uro efter kampen. Så det er ikke noget, der rokker ved det overordnede billede af en meget fredelig fodboldaften i Aalborg, lyder det fra vicepolitiinspektør Ole Juul Schmidt, der havde ansvaret for de fremmødte politistyrker.

- Det har været en rolig aften for os. Stort set alle fans fra både Brøndby og AaB har opført sig ordentligt - næsten alle har bare været interesseret i at få en god fodboldsøndag, tilføjer han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.