En antifilm

Observe and report

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Brandi (Anna Faris) går totalt i opløsning, da hun ser blotterens tissemand. Og det på trods af at hun er storforbruger af netop tissemænd. Ronnie (Seth Rogen) er hemmeligt forelsket i hende.

Det er en mærkelig film, dette her. På mange måder skulle man ikke tro, at den er amerikansk. Dertil er satiren over det amerikanske samfund for tyk. Men på den anden side set, så er filmen spækket med sort splatterhumor, som kun amerikanerne kan lave den. Et er dog sikkert: Det er ikke for sarte sjæle. Dertil er der for meget bræk, vold og fuldstændig horribel grim snak. Filmen handler om Ronnie (Seth Rogen). Han er vagt i et indkøbscenter. Her går han rundt med en lommelygte og en strømpistol og sikrer, at der ikke sker forbrydelser. Men der er et problem: Han er kun vagt. Han må kun observere og rapportere. Han må ikke handle som en rigtig politimand. Og han må slet ikke gå med våben. Ronnie har en drøm: At blive strømer. At gå omkring med verdens største våben og plaffe alle forbrydere ned. Som det kan læses af denne mikro-mentalundersøgelse, er Ronnie helt afsporet: Han er våbengal. Han er tillige ubegavet. Han praktiserer selvtægt efter egne normer og smadrer alle omkring sig, hvis de forbryder sig mod hans normer. Han bor - som 30-årig - sammen med sin dybt alkoholiserede mor. Han tror, han er superman. Med andre ord: Denne films helt er en antihelt. Men det er også en helt med en mission: En blotter slår til omkring indkøbscentret. Ronnie skal afsløre, fange, afvæbne og uskadeliggøre denne perverterede stodder. Det handler filmen om. Der er også en kostelig sidehandling om, hvordan det går, da Ronnie søger optagelse i det rigtige politikorps. Det er på mange måder en antifilm: Handlingen er mikroskopisk. Skuespilpræstationerne er overskuelige. Der er ikke kælet specielt meget for special effect’erne. Og der er alt for langt mellem de helt store grin. Ikke desto mindre er det en ganske charmerende film. Det er det blandt andet for en stribe scener, der er fuldstændig groteske og anderledes. Det er den for nogle replikker, der er skamløst uberegneligt. Der bliver sagt ting, der aldrig skulle være blevet sagt. Jeg skal nok spare læseren for eksempler, selv om jeg godt kunne have lyst til at bringe et par stykker, fordi de er så sjove. Men de skal altså ses og høres i biografen under de rette omstændigheder. En anden af filmens forcer er, at den er fuldstændig blottet for almindelige mennesker. Den er alene befolket med totalt afsporede individer, hvis opførsel er totalt ude i hampen. Filmen er heldigvis også ganske kort. En time og 26 minutter. Det havde været ubærligt, hvis filmen havde fået den sædvanlige længde på knap to timer. Muligvis er det en drengerøvsfilm. Jeg tror dog ikke, pigerne får traumer af at se “Observe and report”. Men det er ikke sikkert, at piger synes, det er sjovt at se en bollescene, hvor der løber bræk ud af munden på hende, der ligger nederst... Jeg syntes nu, det var ubetaleligt morsomt! Max Melgaard max.melgaard@nordjyske.dk “Observe and report” Instr.: Jody Hill En time og 26 minutter, tilladt fra 15 år.