En appelsin i turbanen

Ja til Lars Lilholt

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jet­te Torp gæs­ter 29. fe­bru­ar Hjal­le­rup Mu­sik­for­en­ing. Pri­vat­fo­to

HJALLERUP:Som den berømte appelsin i turbanen, var det, da Hjallerup Musikforening fik muligheden for at supplere forårets program med ingen ringere end Lars Lilholt, der vist ikke behøver nogen nærmere præsentation. Lars Lilholt har igennem mange år turneret i det ganske danske land med sit band, men i de seneste par år har Lilholt også valgt solovejen i vinterhalvåret. Lars Lilholt indtager tirsdag 4. marts Hotel Hjallerup Kro med sit såkaldte fortællende show, hvor han krydrer sine mange populære sange med masser af spændende anekdoter. - Alle kender ham og hans orkester som sværvægtere på festivalscenerne igennem flere årtier, siger formand for Hjallerup Musikforening, Claus Jørgensen. - Men der er også en anden side af Lars Lilholt og hans fantastiske sangskat, som er ukendt for de fleste danskere, fortæller Claus Jørgensen, der i øvrigt kan oplyse, at Lars Lilholts show også er om historiefortælleren, den følsomme sanger - balladerne, fortællingerne og de langsomme smukke flot svungne melodiske sange, der ikke har kunnet høres i mange år, fordi de let drukner i de lyse sommernætters fest. - De kan opleves her, hvor der det ene øjeblik er fuld gang i den - det næste øjeblik er det så stille, at man kan høre en knappenål falde til jorden. - Til en solokoncert kan Lars Lilholt opleves bevæbnet med mikrofonstativet, snakketøjet, guitaren og en kuffertfuld sange - vævende et alment menneskeligt spindelvæv af musikalske følelser, der rammer lige præcis det punkt, der får hjertet til at slå, tårer til at falde og smil til at fødes. - Nyd dette lille frikvarter fra det store rockdrøn. Nyd fordybelsen, indlevelsen, stilheden, skønheden i dette helt unikke danske dybt originale bidrag til dansk sangskrivning, fortæller Claus Jørgensen. Hjallerup Musikforening indleder i øvrigt forårssæsonen fredag 29. februar med populære Jette Torp i det forrygende show MikrofonSangerinden, hvor hun bakkes op af seks af landet dygtigste musikere. - Her bliver der mulighed for at høre det nyeste fra Jette Torp, der efter en længere pause igen er klar til at indtage de danske scener med det særpræg, at hun synger igennem sin kjole, tilføjer Claus Jørgensen. - Fredag 14. marts står der så stand-up på programmet, og det er ikke uden en vis stolthed, at vi kan præsentere vores publikum for to af landets allerdygtigste stand-up¿ere, Thomas Wivel og Povl Carstensen, sidstnævnte kendt fra spasmagerne John og Åge, fortæller musikforeningen formand, der til denne aften også lader et af byens ungdomsbands optræde på scenen med en lille opvarmningskoncert. Stand-up-showet bærer titlen ¿DIG¿ og har været et tilløbsstykke over hele landet. Billetter til Hjallerup Musikforenings arrangementer købes hos Bøger og Papir i Hjallerup eller på foreningens hjemmeside. Der er mulighed for spisning inden koncerterne.