Skagen

En attraktion at shoppe i Skagen

- Alle skal med i fællesskabet

SKAGEN:At handle i Skagens bymidte er en attraktion i sig selv. Det mener formanden for handelsstandsforeningen i Skagen, Flemming Stig, NORDJYSKE Medier. I aftes appellerede han til de handlende om at værne om fællesskabet både når det gælder åbningstider og at holde gågaden pæn og i den ånd, som gågaderegulativet tilskriver. - Vi har mange specialforretninger, og det store vareudbud får mange roser både fra lokale og fra vore mange gæster, sagde Flemming Stig. - Vi sætter kvalitet over pris og tiltrækker dermed nye attraktive forretninger, som kan supplere det net af butikker, vi har i forvejen. Men for at shopperne kan opleve et godt handelsmiljø, skal gågaderegulativet overholdes. Der bør være plads og luft, så gågaden virker lys og venlig. Gang på gang vedtager butiksejerne fælles åbningstider, men de overholdes ikke af alle. Kunderne oplever, at det kun er nogen af butikkerne, der er åbne. - Alt for få føler sig forpligtet overfor fællesskabet til at overholde åbningstiderne. Det kan vi ikke være bekendt over for kunderne. Det kan ikke nytte, at over halvdelen af forretningerne er lukkede. - Vi må og skal finde en løsning, som alle butikker forpligter sig til, understregede Flemming Stig.