Kunst

En barok drejning - igen

Johan Kobborg, solodanser på Royal Ballet, var en af de absolutte stjerner ved balletaftenen på Nordjyllands Kunstmuseum.PR-foto

Johan Kobborg, solodanser på Royal Ballet, var en af de absolutte stjerner ved balletaftenen på Nordjyllands Kunstmuseum.PR-foto

Ballet Tage Andersen ”Barokt” Royal Ballet London og Den Kongelige Ballet # # # # # ¤ På forunderligste vis har Tage Andersen udstilling ”Barokt” formået at tage sin titel på sig mere end en gang. Helt frem til udstillingens sidste dag, har den gang på gang taget en barok drejning. Også denne dag. De søde hængebugsvin og deres uventede afkom er der vist skrevet rigeligt om; Naturen er et kunstværk i sig selv. Men det er og bliver barokt, at gå ind af døren, gå gennem den faste udstilling og så se verdenseliten af balletdansere strække ben så vi måber samtidig med, at vi kan ane et par kalkuner og en veltrimmet svinesti i baggrunden. Resultatet er, at hele setup’et gensidigt udveksler energi og tilvejebringer endnu en dimension. En stor styrke i den 50 min. lange forestilling er, at vi for en sjælden gangs skyld har mulighed for at komme tæt på. Rigtigt tæt – så tæt, at man får al mimikken med, og at det pludselig står tydeligt, hvor krævende en kunst ballet er, før der reelt er tale om kunst. Det var otte stjernedansere, som alle demonstrerede en ypperlig teknik. Rammerne taget i betragtning, var præstationen endnu mere overbevisende. Der var slet og ret lagt et lille trægulv ud, som gav sig fælt i samlingerne og buldrede hult, når danserne sprang. Lyset var enkelt sat, og scenografien var selve udstillingen. Der var ingen tilføjede virkemidler, der på nogen måde kunne forære danserne noget; intet de kunne gemme sig i. Sådanne rammer kræver et overskud ud over det sædvanlige. Det havde de. Aftenens absolutte stjerner var Johan Kobborg og Alina Cojocaru. Begge solodansere på Royal Ballet i London. I to pas de deux’er fra Don Quixote og Tornerose demonstrerede de begge en blændende ekvilibrisme, der gav spontane bifald undervejs. Hun senere også med fire herrer i Rosenadagioen fra Tornerose. At de begge to har en spændende personlighed og et udfordrende blik på hinanden demonstrerer yderligere et overbevisende overskud. Helt betagende. De øvrige seks dansere er også solodansere og niveauet var derfor en stribe krævende ballethighlights. Vi nød både den ”Den blå Fugl”og ”Blomsterfesten i Genzano”. De 32 fouettéer fra ”Svanesøen” blev vi ikke snydt for. De snævre fysiske rammer satte dog helt tydelige grænser for danserne udtryksmuligheder. Særligt de høje danseres. Og de helt store spring med fart og tempo blev betydeligt dæmpet. Men det er prisen for intimballet med udsigt til detaljen. Bournonvilles trin i ”Blomsterfesten” rummer omvendt i sin grundform et vist tempo og er netop skabt til det lille gulv. Programmet var således overvejende klassiske pas de deuxer med flotte piruetter og høj benføring. I barok kontrast stod et par veludførte moderne numre. Med kongelig operasanger, Jens-Christian Wandt som konferencier, der gav os et par ikke programsatte prøver på hans varme, fyldige røst, syntes arrangementet forbilledligt. Anne Mette Busch kultur@nordjyske.dk @Brød.8.note-u-indryk:{ Johan Kobborg med dansere fra Royal Ballet, London og Den Kongelige Ballet i ”Tage Andersen Barokt”, Nordjyllands Kunstmuseum lørdag aften.