Hjallerup

En barsk drøm på plakaten i Kino Hjallerup

Det går hårdt for sig, når Frits og den ty­ran­nis­ke sko­le­in­spek­tør kon­fron­te­rer hin­an­den i ”Drøm­men”, der i de kom­men­de dage kan ses i Kino Hjal­le­rup. ar­kiv­fo­to

Det går hårdt for sig, når Frits og den ty­ran­nis­ke sko­le­in­spek­tør kon­fron­te­rer hin­an­den i ”Drøm­men”, der i de kom­men­de dage kan ses i Kino Hjal­le­rup. ar­kiv­fo­to

HJALLERUP:Kino Hjallerup sætter i morgen og en lille uge frem den danske film ”Drømmen” på plakaten. I ”Drømmen” møder vi 13-årige Frits (Janus Dissing Rathke), der - inspireret af den amerikanske borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King - gør oprør imod sin tyranniske skoleinspektør (Bent Mejding). Året er 1969, og de nye vinde blæser også i provinsen og på den skole, hvor Frits skal til at starte efter sommerferien - hvorefter ”Drømmen” udfolder sig til en flerdimensionel fortælling, der vækker spørgsmål om vold og menneskeværd, tvivl og tillid. Ud over de nævnte spiller Anders W. Berthelsen den nyansatte lærer fra København, Hr. Svale, ligesom man på rollelisten også finder profiler som Elin Reimer og Kurt Ravn. Niels Arden Oplev har instrueret og skrevet manuskriptet i samarbejde med Steen Bille, og ”Drømmen kan ses i Kino Hjallerup fra i morgen aften til og med torsdag 25. maj - hver aften klokken 19.30. Den afløser den historiske filmfortælling om Gasolin’, der kan ses for sidste gang i aften.