- En begrænsning i vores ytringsfrihed

Ældreråd kritiserer redaktionel begrænsning, udvalgsmedlem er enig og kalder det sundt med kritik

Medlem af ældre- og handicapudvalget Felix Henriksen (UP) støtter ældrerådet i sagen om Dit Blad, han mener, at det er sundt med kritik. Arkivfoto: Torben Hansen <i>Foto: Torben Hansen</i>

Medlem af ældre- og handicapudvalget Felix Henriksen (UP) støtter ældrerådet i sagen om Dit Blad, han mener, at det er sundt med kritik. Arkivfoto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

AALBORG:Aalborg Kommunes ældreråd mener, at det er ”højest kritisabelt”, at der fremover ikke må publiceres ”indlæg af holdningsmæssig karakter” i Dit Blad.

Det fremgår af referatet fra rådets seneste møde. Dit Blad udgives af ældre- og handicapforvaltningen og udkommer i 37.500 eksemplarer hvert kvartal. Nu skal bladet udvikles, men ældrerådet, der sidder med i redaktionsudvalget er ikke tilfreds med begrænsningerne og ”ser det som en direkte begrænsning af ytringsfriheden”.

- Det gør vi altså, for må vi ikke bringe indlæg af holdningsmæssig karakter, så må vi hverken bringe positive eller negative indlæg, så er det kun oplysende indlæg, der er tilbage, siger formanden for ældrerådet. Ellen Jensen.

Da ældre- og handicapudvalget behandlede udviklingen af bladet fik Felix Henriksen (UP) ført til referat, at han ikke ønsker, at ældrerådet og handicaprådet underlægges begrænsninger ved at indlæg ikke må have holdningsmæssig karakter.

- Det er sundt for os, at vi får noget kritik.

Med hensyn til kritikken fra ældrerådet, siger Ældre- og handicaprådmand Tina French Nielsen (V).

- Det er lige med, hvordan man læser tingene.

Hun peger på, at udvalget har tilsluttet sig, at ”Dit Blad redaktionelt skal være af informativ karakter og ikke primært af politisk karakter”.

- Det der har været vores primære diskussion i udvalget, er at vi ikke ønsker, at Dit Blad skal være en politisk kampplads. Vi ønsker, at det skal være en information til vores borgere. Det kommer jo ud til alle ældre borgere og førtidspensionister.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.