Autobranchen

En bilmand vender tilbage

Frits Hosbond (til venstre) og Lars Haldrup Petersen giver hinanden håndslag på handlen.

Frits Hosbond (til venstre) og Lars Haldrup Petersen giver hinanden håndslag på handlen.

Med seneste firma-udvidelse er den nordjyske bilmand Lars Haldrup nu tilbage, hvor han indledte sin karriere med de firehjulede. Han har netop overtaget Opel-forretningen FH Auto i Hobro, hvor han i 1984 begyndte som sælger. Dette firma har i en årrække været drevet af autoforhandler Fritz Hosbond, som Lars Haldrup i øvrigt tidligere har handlet bilforretning med, nemlig da han i 1998 over købte Nissan i Hobro af netop Fritz Hosbond. Den 45-årige Lars Haldrup Petersen, der har mere end 20 års erfaring i bilbranchen, ejer i forvejen fire bilforretninger: Bilhuset Haldrup i henholdsvis Aalborg, Hadsund, Randers og Århus. I forbindelse med overtagelsen af FH Auto i Hobro skifter forretningen navn til Bilhuset Haldrup Hobro A/S og bliver dermed en del af hele Bilhuset Haldrup koncernen. Bilhuset Haldrup beskæftiger i alt 120 medarbejdere, og virksomheden forhandler og servicerer ikke færre end otte bmærker Opel, Nissan, Chevrolet, BMW, Honda, Land Rover, Rover og MG. Desuden forhandler Bilhuset Haldrup BMW-motorcykler Efter overtagelsen af FH Auto fortsætter det nuværende personale, ligesom Frits Hosbond vil fungere i salgsafdelingen. Foto tekst: Foto: Fotostrimlen.dk/Brian Bjeldbak