Naturvidenskab

En blød start på marked

Sindal Marked startede i regn, og det prægede besøgstallet

I løbet af dagen kom der gang i handlen ved de mange kræmmerboder på Sindal Marked. Markedet holdes for 21. år i Kr. Himmelsfartsdagene, og det er første gang, at åbningen falder sammen med 1. maj dagen. Foto: Hans Ravn

En let silende regn lagde en stærk dæmper på markedsstemningen ved åbningen af det 21. Sindal Marked torsdag. Som tidligere år lagde duoen Sun -Z ud med at spille Velkommen i den grønne lund, men bordene i det store markedstelt var tyndere besat end sædvanligt, da borgmester Finn Olesen (S) havde holdt åbningstalen og fadene blev stillet an til det store gratis sildebord. - Nej, der er ikke så mange som der plejer at være, men det skyldes nok vejret. Men vores forventninger er at vi får et godt marked. Vejret sku' blive bedre de næste dage, sagde Henrik Pedersen fra markedsudvalget, da den første folkestorm mod sildestykkerne havde lagt sig. Den første markedsdag holdt sig på det jævne i resten af dagtimerne. - Sidste år havde vi en kanon torsdag. Nu får vi tre gode dage efter en torsdag, hvor p-vagterne havde nok at lave, men dagen ikke kan leve op til sidste år, sagde han om eftermiddagen til avisen.