En bombe under fremtiden

Dans, drama og debat er blandt de våben, som ghaneserne bruger i kampen mod hiv og aids

Aids 1. september 2005 06:00

GHANA: De kastede sten efter Hannah Ennihful, første gang hun tog ud i landsbyerne i Manya Krobo-distriktet med sit budskab. I dag forstår hun dem godt. - Vi havde jo ingenting at tilbyde dem. Vi forsøgte at opmuntre til at komme ind på centeret og lade sig hiv-teste, men var de positive, havde vi ingen medicin til dem. Det fik vi først i 2003, og så begyndte folk også at komme, fortæller chefrådgiveren og lederen af test- og rådgivningscenteret på Atua Hospital i Ghanas østlige region. Hannah Ennihful og hendes kolleger modtager dagligt mellem 20 og 30 mennesker på centeret. Nogle er bange for, om de er smittet med hiv. Nogle er klar til at lade sig teste. Andre kommer for at få råd og vejledning til, hvordan de lever videre efter at have fået den nedslående besked. - For mange er det stigmatiseringen og isolationen fra samfundet, der slår dem ihjel. Pludselig vil ingen snakke med dem eller hjælpe dem, fordi det er rygtedes, at de er hiv-smittede. Jeg siger altid til dem, at de er nødt til at foretage sig noget. Ellers har djævelen frit spil i deres kroppe, siger Hannah Ennihful. En tikkende bombe I Ghana er knap fire procent af den voksne befolkning smittet med hiv. Det er langt lavere end i mange andre afrikanske lande. Alligevel betragtes hiv som en tikkende bombe, og fra 2002 til 2003 steg antallet af smittede med næsten 50 procent. Manya Krobo-distriktet er hårdt ramt. Den seneste måling viser, at flere end ni procent af indbyggerne har hiv. Det er årsagen til, at Robert Laryea fra organisationen Youngsters Peer Education Project har søgt og fået næsten en million kroner fra Danida til at oprette to nye test- og rådgivningscentre i området. - Der er flere grunde til, at netop Manya Krobo-distriktet er så hårdt ramt. For det første blev det første test- og rådgivningscenter i Ghana åbnet her, og derfor flyttede hiv-smittede fra hele landet hertil, fortæller han. Den anden grund har direkte tilknytning til den store Volta-dæmning, der ligger tæt på byen Atua. - Da de begyndte at bygge dæmningen, kom en masse amerikanske arbejdere hertil. Det skabte et marked for prostitution. Da dæmningen var færdig, blev arbejderne flyttet til nabolandet Elfenbenskysten, og de ghanesiske piger tog med, fortæller Robert Laryea. Elfensbenskysten har den højeste hiv-rate i Vestafrika, og da pigerne fra området begyndte at flytte hjem igen, spredte smitten sig med lynets hast. Hiv i bjergene Det er stadig tabu at være hiv-smittet, fortæller Robert Laryea. Derfor består en del af hans arbejde i at undervise og uddanne lokalbefolkningerne. - Når folk bliver smittet, så flygter de op i bjergene, hvor de kan gemme sig. Derfor skal de nye centre ligge deroppe, siger han. En af de bjerglandsbyer, hvor hiv-smitten og fordommene huserer i bedste velgående, er Takorasi. Man kommer dertil ad snoede og støvede bjergveje, og pludselig ser man samlingen af lerhytter dukke frem i en lysning i den tætte bevoksning. Her er det høvdingen, der regerer, og var det ikke for hans velvilje, havde det aldrig kunnet lade sig gøre for Robert Laryea og hans kolleger at få lov at undervise landsbyens 486 sjæle. En gang om måneden samler rådgiverne landsbyens kvinder og mænd i fire grupper fordelt på køn og alder. Her diskuterer de, hvordan man bliver smittet med hiv, hvordan man kan beskytte sig, og så tager de med jævne mellemrum rygter og fordomme op til debat. Efter gruppediskussionerne danser byens børn, og som regel afsluttes dagen med rollespil. Ved at gøre dagen underholdende og festlig, sikrer man, at landsbyens indbyggere deltager, fortæller Robert Laryea. Voodoo og kondomer I dag er prævention og seksuel afholdenhed på programmet. - Forestil jer, at I skal over en flod. For at komme over floden, skal I balancere på en meget smal bro. Det er seksuel afholdenhed og troskab, forklarer underviseren til gruppen af teenagekvinder. De sidder i en rundkreds omkring ham, og mange af dem er gravide eller ammer et lille barn. - Pludselig snubler I, og så falder I ned i floden. Men så bliver I reddet af en lille båd. Det er symbolet på kondomer, fortsætter underviseren, og mange af kvinderne nikker. I skyggen af et træ har de ældre mænd samlet sig til gruppedebat. - Vi har lært en masse. For eksempel vidste vi ikke, hvad forskellen på hiv og aids var. Vi troede også, at man blev smittet gennem myg, eller at man fik hiv, fordi nogen havde brugt voodoo mod én. I starten var det svært at snakke om – det handler jo om sex. Men nu taler vi åbent om det og øver os i, hvordan man bruger et kondom, siger en af mændene og smiler lidt genert. Pludselig bryder lyden af en tromme igennem snakken. Det er tid til dans og rollespil. Dans og drama Børnene er spændte og koncentrerede. De har indstuderet en traditionel krigsdans. Til trommerytmer og stor jubel fra tilskuerne skriger og synger de sig igennem dansen, mens de svinger krigerisk med små knive af træ. De får store klapsalver med på vejen, da det er blevet tid til dagens rollespil. En gruppe af byens indbyggere har forberedt et kort stykke om hiv. Meningen er, at tilskuerne bagefter kan stille spørgsmål om hiv, aids og prævention. En kvinde kommer op til byens læge for at få taget en malaria-test. Uden at fortælle hende det, tager han også en hiv-test. Om aftenen går lægen på bar, og her møder han kvindens arbejdsgiver. - Din ansatte er hiv-positiv, fortæller han, og tilskuerne buher højlydt. Da kvinden møder op på arbejde næste dag, fortæller vagten hende, at hun er fyret. Kvinden kommer op at slås med vagten, og arbejdsgiveren iler til. Han fortæller hende, at hun er hiv-positiv, og så slutter stykket. Farlig prævention Høvdingen stiller det første spørgsmål. - Hvordan kan du se så sund ud, selvom du er hiv-smittet? spørger han kvinden. - Fordi hiv ikke er det samme som at være syg af aids, svarer hun, og Robert Laryea, der ser til fra sidelinjen, nikker anerkendende. En af de yngre kvinder i forsamlingen stiller næste spørgsmål. - Hvordan kan man undgå at blive smittet med hiv? Manden, der spillede lægen, bliver til stor morskab for tilskuerne i rollen, og lader som om han trækker en receptblok op af lommen. Så bliver han alvorlig igen. - Man kan for eksempel bruge kondom, svarer han. Men nu bliver det for meget for en af de ældste kvinder i forsamlingen. - Jeg har hørt, at hvis man bruger kondom, så kan man aldrig mere blive gravid. Heller ikke, når man stopper med at bruge dem, siger hun, og uroen breder sig blandt de yngre kvinder. Robert Laryea sukker og ryster på hovedet. Emnet til næste måneds gruppediskussion ligger lige for.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...