Aalborg

En bombe

VELFÆRDSSAMFUND:BUPL har udråbt torsdag 22.4. til ligelønsdag, fordi diskussionen slet ikke er slut endnu. Så længe de kvindedominerede fag sakker bagud, og så længe pædagogerne ligger bagest i det underbetalte kvindefelt, er der noget at kæmpe for. Det er derfor, pædagogerne strejker, derfor vi kræver en ligelønskommission og derfor hundredevis af pædagoger i dag tager opstilling i Aalborg ved kongrescentret, hvor KL holder socialt temamøde. Den sociale velfærds fremtid står på spil: Fire ud af ti kommuner har allerede problemer med at rekruttere pædagoger, og 40 procent af de unge ønsker ikke at blive pædagoger pga. lønnen alene. Det er en bombe under velfærdssamfundet. Henning Pedersen formand for BUPL, Blegdamsvej 124, København Ø.