En brik i AaB’s sæsonoptakt

Ishockey 4. september 2007 06:00

AALBORG: I aften spiller AaB Ishockey sæsonens første betydningsfulde kamp, når de møder Esbjerg i pokalturneringen. Holdet har brugt de første fem uger af sæsonoptakten på at komme i form og blive vandt med isen igen. Derfor skal kampen mod Esbjerg bruges til at finde de rette kombinationer - Vi tager til Esbjerg for at vinde, men kampen skal samtidig give os nogle svar på, hvordan vi skal sammensætte vores opstillinger, siger assistenttræner Frederik Åkesson og fortsætter. - Det kan godt tage nogle uger af sæsonstarten inden vi har det på plads. Forsvar akilleshæl? Op til kampen har Esbjergs træner Anatolij Chistjakov rost AaB’s angreb, men samtidig peger træneren på, at forsvarsspillet kan blive en akilleshæl for nordjyderne. - Jeg er glad for, han roser vores angreb, men jeg mener, vi har et homogent hold, og jeg tror ikke, vi er specielt sårbare på forsvarssiden, siger Frederik Åkesson. AaB’s delmål for sæsonen er en plads blandt de fire bedste, men assistenttræneren forudser en liga, hvor mange hold går efter slutspillet. - Der er vel otte hold, der spiller for at blive danske mestre, siger Frederik Åkesson, der peger på Herning som denne sæsons favorit til at tage titlen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...