En brise af gospel

@Brød.8.note-firkant-fremh:SÆBY: Sommerkoncerterne i Sæby kirke fortsætter, men på onsdag, d. 26. juli, vil der blive en pause i den klassiske musik. Da vil der nemlig blæse en mild brise af gospeltoner i kirken, når dørene åbnes for den københavnske gospelkvartet Breeze of Gospel. Denne gospelgruppe, der består af sangeren Miriam Jul Rasmussen, samt tre musikere, der alle er kendt fra sammenhænge som Zididada, Stig Rossen og Amin Jensen Show, må regnes for et af Danmarks mest efterspurgte gospelorkestre nu for tiden. De seneste år har kvartetten afholdt mere en 250 kirkekoncerter overalt i Danmark. Ved koncerten i Sæby kirke vil gruppen synge en lang række kendte gospelsange samt kvartettens egne kompositioner. Der vil også blive lejlighed til at synge med på sange som He"s got the whole world, Amazing grace og We shall overcome.