Vadum

En by, hvor man hilser på hinanden

VADUM:Næsten alle er på et eller andet tidspunkt kørt forbi indkørslen til Vadum. Den ligger nemlig på hovedvejen på vej mod Løkken og Blokhus. Men en hel del drejer nu også ind mod Vadum for at finde et sted at bo - en lille by med 2816 indbyggere. Byen har nemlig det som mange efterspørger - fred, ro, tryghed, skole, børnehave og modsat mange andre mindre byer så har butiksdøden ikke for alvor ramt her. - Det er et rigtig godt sted for børnefamilier, siger frisør Dorthe Jacobsen, der har boet i byen i godt to år. På billedet er hun ved at klippe Karl Kvist, der har været læge i byen i 35 år. Og han er enig i, at Vadum er et godt sted at bo. Vi har besøgt byen.