EN-Byg er medbygger

Frederikshavn 7. oktober 2002 08:00

FREDERIKSHAVN: Tømrerfirmaet EN-Byg opfører ny værksteds- og kontorbygning på Toftegårdsvej ved siden af den nu lukkede Nissan-bilforretning. Virksomhedens indehaver, Erik Nielsen, fortæller, at EN-Byg med domicil på Hjørringvej 26 A har sine aktiviteter på flere adresser og hensigten med at bygge nyt er at kunne samle dem under et tag. EN-Bygs håndværkervirksomhed er koncentreret om reparationsopgaver. Desuden udlejer firmaet lifte og monterer og udskifter låse samt udfører service for låsefirmaet Ruco. En-Byg har en halv snes ansatte. I sine 25 år som tømrermester har Erik Nielsen tidligere haft større nybygningsopgaver og flere ansatte. Men selv om reparationsvirksomheden foregår med færre folk, så kræver den form for håndværkervirksomhed mere lager- og værkstedsplads. Det ny tømrerværksted beklædes med i stålplader. Den del af anlægsarbejdet er Erik Nielsen medbygger på, men resten af byggeriet udføres af andre håndværkere. Byggeriet på Toftegårdsvej er på 927 kvardratmeter.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...