En dårlig blondine-joke

Film "Blondinens Hævn 2" Elle Woods skal giftes med drømmefyren, vi allerede mødte i "Blondinens Hævn." Og med til brylluppet skal selvfølgelig kælehunden Bruisers forældre. Der er bare det problem, at Bruisers mor er forsøgshund, og de onde dyreforsøgsfolk vil ikke slippe den fri. Så er der jo kun en ting at gøre. Elle Woods tager til Washington for at få vedtaget "Bruiser's Bill" - et lovforslag mod dyreforsøg. Men det er jo ikke så nemt, og slet ikke når drømmebrylluppet samtidigt skal arrangeres. Så enkel er handlingen i "Blondinens Hævn 2", hvor søde Reese Witherspoon er tilbage som blondinen over dem alle, Elle Woods. I sin lyseblå Audi TT og sin lyserøde Jacqueline Kennedy-dragt sætter hun allerede fra første dag kongressen på den anden ende. For det kan man da ikke tillade sig. Og sådan en dum blondine skal da ikke komme og tro, at hun kan få noget gennemført. Lige så enkel som handlingen er, lige så ulogisk er til gengæld det amerikanske lovgivningssystem, der spiller en stor rolle i filmen. Ikke mindst målgruppen, der kan defineres som piger i alderen 10 til 15 år, vil sidde tilbage med nogle spørgsmål. De fleste andre vil, allerede før de går i biografen, have gættet sig til handling og slutning, og under filmen vil de gentagne gange bide i sædet foran sig, når der fyres en ubehjælpelig gammel vittighed af. Eller når birollespillerne leverer endnu en stiv karrikatur af den rolle, de nu engang har fået tildelt. Men på en særegen måde har filmen alligevel en helt særlig charme. Måske er det fordi alle birollerne spilles så stift, at man til sidst ignorerer det, eller måske er det fordi Reese Witherspoons smil stadig er blandt de mest fortryllende i Hollywood. Og enkelte scener i filmen får da også en til at trække på smilebåndet. I al sin blondinede naivitet er scenen, hvor man opdager, at hunden Bruiser er homoseksuel og sammen med en rottweiler - der for øvrigt tilfældigvis tilhører et vigtigt kongresmedlem - faktisk ganske underholdende. Disse små morsomheder er med til at sikre filmen en placering lige over spærregrænsen. Men uden mulighed for reel indflydelse. Faktisk er filmen som en candyfloss. Lyserød, luftig og kvalmende efter ganske kort tid. Martin Rask Pedersen martin.rask.pedersen@nordjyske.dk "Anger Management". USA 2003. Instruktør Charles Herman-Wurmfeld. En time, 35 minutter. Till. f. alle. Danmarkspremiere i bl.a. Aalborg.