Lokalpolitik

En dårlig runde

} SKAGEN: Fire af de fem turneringshold, som B. K. 94 i Skagen råder over, har været i kamp. Det gav ikke særligt opløftende resultater. Kun et hold vandt, mens et hold spillede uafgjort og to tabte. På udebane vandt hold 1 over Brønderslev med 5-3. Hother Beck vandt sin kamp med et gennemsnit på 7,29. Kurt Knudsen spillede uafgjort med snittet 3,64, og Ernst Holmberg vandt med 3,09. Hold 3 fik store klø i Brønderslev, hvor hjemmeholdet vandt hele 8-0. Bedre gik det for hold 4. I lokalerne på Skarpæsvej spillede skagboerne uafgjort 4-4 mod endnu et hold fra Brønderslev. Havde Curt Olesen blot væltet en enkelt kegle mere, var det blevet til en lokal sejr. Ejnar Norsk og Peter Markman vandt deres kampe med henholdsvis 7,36 og 7,27 i gennemsnit. Hold 5 var på Læsø, hvor de spillede to kampe og tabte dem begge. Den ene med 2-6 og den anden med 3-5. Igen var Sigfred Trankjær dagens mand, idet han vandt begge sine kampe med 4,66 i gennemsnit i begge kamnpe. Ernst Andersen spillede uafgjort i en af sine kampe. Det var med gennemsnittet 7,26. sammenlægning Usikkerhed præger debatten } SKAGEN KOMMUNE: Da den socialdemokratiske leder, Bjarne Kvist, forelagde sine tanker om en folkeafstemning om kommunesammenlægning for det samlede byråd, blev det nærmest mødt med et skuldertræk. - Nogen synes, det er et populistiske forslag, andre at det er godt. Jeg synes i hvert fald, at det er vigtigt, at alle tanker og muligheder bliver drøftet, siger Bjarne Kvist om reaktionerne. - Det er svært for os som byrådsmedlemmer og for befolkningen at overskue noget, som reelt bestemmes fra oven. Strukturkommissionen anbefaler kommuner på 30.000 indbyggere. På den baggrund undrer Bjarne Kvist sig over, at man snakker om nye kommuner på 100.000 indbyggere. Han kan måske se Skagen, Sindal og Hirtshals som en mulighed. - Men nu afventer vi borgermødet den 1. marts. arbejdsløshed Flere på kontanthjælp } SKAGEN KOMMUNE: Antallet af kontanthjælpsmodtagere har været stigende i løbet af 2003. Det viser den månedlige opgørelse fra Virksomheden Skagen. Der er ellers en positiv tradition for færre og færre kontanthjælpsmodtagere i Skagen Kommune - modsat andre steder i landet. Nu er kurven imidlertid vendt. I december var der 179 kontanthjælpsmodtagere. Tallet har været stigende i løbet af året og er nu det højeste siden marts 2002. - Vi skal hele tiden være opmærksom på udviklingen, men formentlig er det den generelt høje arbejdsløshed, der også slår igennem her, udtaler formanden for social- og sundhedsudvalget, Bjarne Kvist (S). I juni er beskæftigelsen god. Da var der kun 142 kontanthjælpsmodtagere, og det er det laveste tal, der er registreret i syv år. I slutningen af 90’erne var der mellem 210 og 260 kontanthjælpsmodtagere. sankthans Det drejer sig om en båltaler } SKAGEN: Mens Vippefyret er ved at gøre sig smuk med ny drejeeffekt, arbejder overbibliotekar Pernille Munk på at finde en værdig båltaler til sankthans. Navnet afsløres i marts.