Gymnasiale uddannelser

En dag for Peru

Initiativgruppe sætter gymnasie- kammerater i gang med dagsværk

En initiativgruppe med Amalie Hindsholm i spidsen sørger for, at Operation Dagsværk kører på skinner på Mariagerfjord Gymnasium. Foto: Michael Koch

En initiativgruppe med Amalie Hindsholm i spidsen sørger for, at Operation Dagsværk kører på skinner på Mariagerfjord Gymnasium. Foto: Michael Koch

I hvert fald 300 elever fra Mariagerfjord Gymnasium spytter 9. november i næverne og gør en indsats for de oprindelige folk og deres børn i Peru. Det gælder årets Operation Dagsværk, hvor gymnasiet i Hobro plejer at være rigtig godt med. Der er frivilligt at være med, så det er fristende at tage en fridag. - Der er nogen med fra alle klasser i år, ca. halvdelen af skolen elever er med, fortæller Amalie Hindsholm, der er med en en lille aktionsgruppe, der har været rundt og skaffe en dags arbejde til dem, der ikke selv har kunnet finde noget. - Vi er blevet taget rigtig godt imod rundt omkring, så det tegner til at give et rigtig godt resultat i år, mener Amalie Hindsholm og støttegruppen. Udgangspunktet er, at man arbejder i fem timer for 300 kr., men folk må selvfølgelig gerne give mere. - Temaet er, at vi skal give en dag af vores uddannelse, så andre kan få uddannelse, tilføjer Amalie Hindsholm, der selv skal hjem og pudse vinduer for sine forældre. Normalt er der over 20.000 unge, der giver en hånd til andre unge gennem årets Operation Dagsværk.