En dag for skatere

Arden 8. september 2002 08:00

Andelskassen Oue-Rostrup-Arden arrangerer skaterdag lørdag 14. september på Kraft og Kram i Oue. Alle Andelskassens Ungdomskunder mellem fem og 17 år, omkring 500 børn, har fået indbydelse til aktivitetsdagen, hvor der vil blive kørt på løbehjul, rulleskøjter eller skateboard. - Et par af vores unge kunder kommer og giver opvisning, så de mindre børn kan se, hvad man kan lave af kunster på et par rulleskøjter, fortæller assistent i andelskassens Rostrup-afdeling Camilla Fisker, der har arrangeret dagen sammen med sin kollega Lene Jensen fra afdelingen i Arden. I løbet af formiddagen vil der blive serveret sodavand, chips og slik. Der er også en konkurrence, hvor Andelskassen udlodder skateboard, rulleskøjter og løbehjul.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...