Handicappede

En dag som frivillig

Politikere prøvede kræfter med det frivillige arbejde. En satte sig i en kørestol for at se alt fra en ny vinkel.

Det er ikke let at sidde i kørestol. Ofte sidder man for lavt, kan ikke komme ind i butikker, må ryste sig vej hen over toppede brosten og klamre sig til stolen over skæve fortorve. Det prøvede formand for Social- og Sundhedsudvalget, Thomas Krog i g

Det er ikke let at sidde i kørestol. Ofte sidder man for lavt, kan ikke komme ind i butikker, må ryste sig vej hen over toppede brosten og klamre sig til stolen over skæve fortorve. Det prøvede formand for Social- og Sundhedsudvalget, Thomas Krog i g

Thomas Krog (SF), triller kækt med hjulene på kørestolen og smiler. - Vi har bestilt en letvægtsmodel til dig - det er bevidst. De er nemlig sværere at styre, siger Jonna Jacobsen og smiler til Thomas Krog. Hun og flere andre medlemmer af Handicaprådet har inviteret ham med på tur i Brønderslev i anledning af Frivillig Fredag - en dag, der både hylder de frivilliges indsats og skal give andre mulighed for at få indsigt i frivilligt arbejde. I dag skal Thomas Krog se, hvad det er, borgere med handicap i Brønderslev Kommune bl.a. kæmper for. Nemlig at blive sidestillet med borgere uden handicap, når det gælder om adgang til bl.a. kommunale tilbud. Turen starter på kommunen, hvor Thomas Krog sendes ind på toilettet. Det er ikke let. - De skal ikke lukke den dør der, den binder, siger en af damerne i Borgerservice. I kommunen kender personalet mange af de forhindringer, som handicappede og gangbesværede møder, når de opsøger kommunen, og de forsøger at hjælpe så godt, de kan. Men det er ikke altid nok - der er ting, der bør laves om, påpeger Jonna Jacobsen. Flere gange kommer Thomas Krog til kort, men han stiger ikke ud af kørestolen. Der bliver kæmpet, både op og ned ad ramper og ud og ind ad døre. Ved Louis Nielsen er opgaven næsten uoverstigelig. Trapperne er en umulig opgave for en kørestolsbruger. Heldigvis har butikken en rampe. Men der er meget stejl, konstaterer Thomas Krog efterfølgende. - Og det er ikke så smart, når det er Louis Nielsen, kommunen har lavet en prisaftale med, påpeger Jonna Jacobsen. I mens logrer hunden Piaff rundt mellem menneskene. I den anden ende af snoren er Asger Deth Jensen fra Dansk Blindesamfund. Hans syn bliver stadig mere dårligt, men det hjælper, at han har sin Piaff og kender Brønderslev ud og ind og ved, hvor der er steder, som er ekstra problematiske. På turen gennem byen møder den lille gruppe Scleroseforeningen. - Vi er heldigvis en forening med mange frivillige, men der er altid plads til flere, smiler Keld Gade. Turen over de toppede brosten, op og ned ad skånende fortov og ad gaderne kan mærkes lidt i armene, mener Thomas Krog. Nu er turen også næsten slut, men først passeres Lianes Bazar, hvor Asger Deth Jensen går efter en rampe, så den ene politiker kan hilse på den anden. I butikken er Peter H. S. Kristensen (S) nemlig frivillig for en dag. - Jeg står bag disken og ekspederer. Jeg er jo god til at snakke, ler han. Nu er det på tide at vende næsen mod Rådhuset. Afskeden trækker ud, og Jonna Jacobsen snakker længe med Thomas Krog, inden han kører mod Rådhuset, hvor han kæmper for at komme ind. - Jeg tror, at Thomas vil bruge de erfaringer, han har fået, til at ændre på nogle ting, smiler hun, mens der bliver taget afsked, og Asger Deth Jensen tager ordet. - Jeg vil gerne have lov til at sige tak til de frivillige for det, som de går og gør, for ellers ville samfundet ikke fungere, siger han til afsked, mens alle andre snakker i munden på ham - men enige, det er de: De frivillige betyder alverden.