En del af tømmeret er bjærget

Efter aftale med politiet fjernede strandfogeden i weekenden noget af drivtømmeret i Lyngby

Thisted Kommune udbedrede i går den gamle adgangsvej til stranden ved Lyngby - efter at strandfogeden i weekenden havce været i gang med at gøre det samme. Tilfældigvis godkendte miljø- og teknikudvalget netop i går, at der kan frigives penge til en

Thisted Kommune udbedrede i går den gamle adgangsvej til stranden ved Lyngby - efter at strandfogeden i weekenden havce været i gang med at gøre det samme. Tilfældigvis godkendte miljø- og teknikudvalget netop i går, at der kan frigives penge til en

Galleri - Tryk og se alle billederne.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Det er ikke til at se, at vi har fjernet noget... Strandfoged Pul Erik Kaagaard Nielsen gik i weekenden i aktion for at få bjærget noget af drivtømeret på stranden ved Lyngby. Det skete efter aftale med politiet. Men selv om han havde en halv snes folk - og traktorer og en minigraver med gafler - i aktion både lørdag og søndag, var det bagefter vanskeligt at se, at bunken af drivtømmer faktisk var blevet mindre, fortæller strandfogeden. Tømmeret er flyttet ind på en oplagsplads, han har til det samme i Lyngby. Men indtil der her er kommet orden på brædderne, har Poul Erik Kaagaard Nielsen ikke noget bud på, hvor stor en del af de omkring 200 rummeter tømmer, han faktisk har fået op. Ellers er det aftalt, at Beredskabsstyrelsen Nordjylland skal står for at rydde resten af det tømmer, der skyllede i land under en storm 13. januar. - Ifølge strandingsloven er det strandfogedens opgave at sikre det strandede gods, så godt han kan. Det er så det, han har gjort i weekenden, og så må Beredskabsstyrelsen klare resten, siger Jakob Berger Nielsen, sekretariatschef hos Midt- og Vestjyllands Politi. Strandingsloven giver strandfogeden ret til at indkasserere en vis procentdel af det beløb, tømmeret bliver solgt for. Men udgifterne er også store. Poul Erik Kaagaard Nielsen vurderer, at bjærningen i weekenden har kostet op mod 15.000 kroner. - Vi må finde en løsning. Jeg kan i hvert fald love, at han bliver honoreret helt efter reglerne, siger Jakob Berger Nielsen. Begrænset skade på træet I alle tilfælde har tømmeret tilsyneladende ikke lidt den store overlast efter turen i havet og de mere end tre uger på stranden: - Der er mange, der siger, at det er utroligt, det ikke har taget mere skade, siger Poul Erik Kaagaard Nielsen. Beredskabsstyrelsen Nordjylland i Thisted har været ude og kigge på forholdene i Lyngby, og sektionschef Eigil Boye Mortensen regner med, at 40 mand vil begynde at pille det store mikadospil af pindebrænde fra hinanden i morgen, torsdag.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.