En del bornholmske veje er lukket af sne

Forhøjet beredskab på Bornholm på grund af snefald og snefygning.

En del bornholmske veje er lukket af sne

Som ventet er en del veje på Bornholm tirsdag aften ufremkommelige på grund af sne, fortæller politiet ved 21-tiden.

- En del veje er mere eller mindre lukket, siger vagtchefen.

Frem til onsdag aften har der ikke været episoder med folk i nød. I et enkelt tilfælde er en sygetransport dog blevet blevet eskorteret af en sneplov.

Myndighederne har frarådet al unødig udkørsel fra tirsdag klokken 18, og beredskabet er forøget.

Således er der placeret pansrede mandskabsvogne hos Falck i Rønne og Nexø, og de samme steder står sneplove klar.

Samtidig er ambulancen i Klemensker flyttet til Beredskabscentret i Allinge, hvor der også holder en sneplov.

Rejsende med færgen til Rønne får natten til onsdag mulighed for at blive indkvarteret i færgens terminaler.

Frem til onsdag aften ventes mellem fem og 15 centimeter sne og snefygning, lyder det fra DMI.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.