En død kommunist

En åbenbart meget efterspurgt bog om Arne Munch-Petersen er udkommet i 6. udgave. Eller også har der været behov for mange korrektioner og tilføjelser. Hvem ved?

Moskvas internationale Hotel Lux, hvor Arne Munch-Petersen boede sammen med sin hustru, Elna Hiort-Lorenzen.
Litteratur 1. april 2011 06:00

Hvor mange eksemplarer det er blevet til, vides heller ikke, men Ole Sohn udgiver (på sit eget flittige forlag) i hvert fald endnu en version af den kafka'ske historie om Arne Munch-Petersen: "Fra Folketinget til celle 290". Stadig en spændende historie, som vel kan siges at være en del af Ole Sohns opgør med den kommunistiske ideologi. Ole Sohn fik i 1991 adgang til russiske arkiver, bl.a. KGBs, som gemte på sag nr. 11.888, sagen om det danske folketingsmedlem, der sideløbende arbejdede for den kommunistiske internationale organisation, kaldet Komintern, men som blev anklaget for trotskistisk virksomhed, hvilket i Stalins hoved var totalt uacceptabelt. Arne Munch-Petersens fætter var i øvrigt digteren Gustaf Munch-Petersen, der døde i den spanske borgerkrig ligeledes på de revolutionæres side. Per Pilekjær kultur@nordjyske.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...