En dræbt i alvorlig trafikulykke
Varevogn og personbil stødte frontalt sammen på Frederikshavnvej ved Hjørring - En person døde i løbet af tirsdag eftermiddag, og yderligere tre er kvæstede. Opdateret kl. 17.47
En person er omkommet efter den alvorlige trafikulykke på Frederikshavnsvej mellem motorvejen øst for Hjørring og Sønderskov tirsdag eftermiddag. Det oplyser vagtchef Poul Badsberg, Nordjyllands Politi. Fire personer blev kvæstet og kørt på sygehuset i Hjørring med politieskorte.Den ene person døde efterfølgende. - Vi er ikke sikre på, at alle pårørende er underrettet. Derfor kan vi ikke sige mere, oplyser Poul Badsberg. To personer slap med mindre skader, mens en mand fik alvorlige benbrud, men er formentlig uden for livsfare, oplyser vagtchefen. Frontalt sammenstød Det var en varevogn og en personbil, der kørte frontalt sammen. En tredje bil blev ramt i bagenden. De nærmere omstændigheder er endnu ikke klarlagt. Men politiet har sendt en bilinspektør til stedet for at undersøge årsagen til ulykken, der skete klokken 14.18. Vejen var i cirka to timer spærret for trafik i begge retninger. Oprydningen efter ulykken blev afsluttet omkring 16.30.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.