EMNER

En duft af roser

Susanne Vinther har over 100 forskellige rosenplanter

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ikke kun mennesker og lus holder af roserne. Også gåsebillen, som Susanne Vinther i år har været plaget af som i denne Venusta Pendula. Og eneste kur er at klemme billen ihjel. foto: Eva Seider

Træd ud af bilen på Susanne Vinthers gårdsplads, og duften af roser byder dig velkommen. Over 100 forskellige af de stikkende planter vokser her på en forblæst bakketop på kanten af Jyske Ås. Helt upræcist i nærheden af Karup mellem Sæby og Østervrå for enden af den blinde Rølborgvej, der nemmest nås via en omvej. Her bor Susanne Vinther og gemalen Lars Vinther på 20. år på et nedlagt landbrug med 25 tønder land. - Noget af det benytter naboerne til græs og hø, noget er skov, andet er vådområder og eng, mens to tdr. land er tilplantet med energipil til rådyrene, fortæller Susanne Vinther. Udover at være sekretær i Danmarks Rosenselskab med 2700 medlemmer, sagde hun forrige år ja til hvervet som rosenkredsleder i Rosenkreds Nordjylland med 60 medlemmer fra Aalborg til Ålbæk. Minus Skagen - Desværre ingen fra Skagen, hvor jeg selv kommer fra, lyder det lidt beklageligt fra formanden, der meget gerne vil have flere medlemmer. Men det var på Sankt Laurentii Vej i Skagen, glæden ved blomster og især roser blev plantet. For den lille Susanne ville hellere have en potteplante til sit værelse end en slikpose, når turen gik til købmanden. Og udover at glædes over smukke planter, var hun en kende stolt af, at især moderens roser i baghaven var større end naboens. - Der var to fantastiske klatreroser, erindrer Susanne Vinther, der ikke mindes, at de nogensinde havde lus eller andre skavanker. Om det var fordi, moderen gravede sildehoveder og andet fiskeaffald ned til dem, er hun ikke overbevist om. Skadedyr Selv oversprøjter Susanne Vinther sine roser med haveslagen flere gange dagligt ved mindste tegn på lus. Eller med sæbevand af opvaskemiddel og en teskefuld sprit. - Jeg har ikke været så meget plaget af lus, som jeg har hørt andre fortælle. I år har gåsebillerne imidlertid været slemme ved roserne. Og mod dem er der kun et middel: At klemme dem til døde. Noget af en opgave i den 1200 kvm store have med omkring 200 rosenplanter imellem karryplanter, bjergmynte og andre stauder samt 12 rosenbuer - lavet af en ven - hvor roserne klatrer fornøjet i over to meters højde. - Roser er lige så nemme som stauder. Bare man vælger sunde planter, lyder det fra haveristen, hvis have skal kunne passe sig selv og overleve. - Der må gerne være selskabsplanter, der stikker op rundt omkring, selvom man siger, at roser helst skal vokse alene, lyder det med henvisning til stauderne mellem de mange roser. - Der skal også være andet at kigge på. Sorter Haveglæden og især kærligheden til roser er dog forholdsvis ny på Rølborgvej 13. Da Susanne og gemalen flyttede ind, var haven til drømmeseng og bøger. Store elmetræer gav læ og krævede ikke meget pasning af de to bankfolk. I år 2000 måtte 16 gamle træer dog lade livet på grund af sygdom. Og så var det tid at lægge haven om, var parret enige om. - Hedeselskabet dybdepløjede og plantede læbælte af vilde roser, syren og tjørn. En anlægsgartner stod for terrasserne og vandløb, mens vi selv plantede resten til, fortæller Susanne Vinther, der med egne ord ikke vidste ret meget om roser i starten. - Den første vinter gik mange af dem til på grund af frost. Erstatning Siden er der kommet nye til sammen med masser af viden om den smukke plante, der blomstrer rødt, hvidt og gult ligegyldig i hvilken retning øjet vender med græsgrønne, bakkede marker og skov som dekorativ baggrund. Og ikke kun blomsterne dufter. En æblerose gør ikke megen stads af sig, medmindre man nuldrer dens blade – og får en skøn duft af friske sommeræbler til gengæld. - fortsættes side 4 Hvis Susanne Vinther absolut skal nævne en yndling blandt Ritausma eller morgenrøde – en usædvanlig hårdfør lettisk rose, der gerne vokser i skygge og dårlig jord; Blaze – rød klatrerose med blomster hele sommeren; Felicite Parmentier - sart rosa, der falmer til hvid og …”er aldeles yndig”; Fenja - store orange flaskeformede hyben i efteråret; Seven sisters – med mange forskellige farvenuancer og en dejlig duft; eller den meget specielle engangsblomstrende Veilchenblau - violblå på tysk må det blive Astrid Lindgren. - Astrid Lindgren er en Poulsen Rose, påpeger hun med henvisning til den danske producent. - Det er en af de bedste lyserøde roser, og den blomstrer overvældende hele sommeren. Den er sund og nem at have med at gøre for især nybegyndere, konstaterer Susanne Vinther og mener at den passer på beskrivelsen af den perfekte rose: - Den perfekte rose er sund, hårdfør, fyldt og dufter dejligt. Men også den iranske Rose de Re… hører til blandt favoritterne. - Den har karminrøde, fyldte blomster, en pragtfuld duft og benyttes til rosenolie. Og blomstrer hele sommeren. Orlov Også Susanne Vinthers liv er blevet lagt om. Efter 31 år indenfor bankverdenen har hun som 51-årig valgt at holde et års orlov. - For at prøve noget andet, som hun siger. Den skal blandt andet bruges i selskab med roser og rosenarrangementer som Nordisk Rosenweekend for nylig, hvor Susanne Vinther var ansvarlig for at få 183 mennesker transporteret fra Hotel Kolding Fjord til en række besøgshaver på Fyn og i Jylland i løbet af tre dage. Men også på en nyopdaget hobby med at male ikoner samt lave billedtæpper, som det der hænger i Karup Kirke samt i Holsteinsborg Kirke i Grønland, hvor broderen er begravet. Seven sisters - mange forskellige farvenuancer - deraf navnet - dejlig duft - engangsblomstrende Billedet af rose 5 blev primært taget p.g.a. gåsebillen - jeg mener den sad i en Venusta Pendula. Venusta Pendula - slyngrose - pink knopper, hvide roser – sommerblomstrende = engangsblomstrende Nå, jeg fik rose3 og jeg mener, det må være Constance Spry og rose4 er Ghislaine de Feligonde.. Ghislaine de Feligonde - gule knopper/hvide roser - dejlig rose - let - blomstrer hele sommeren Susroser1 - raubritter - Raubritter - kugleformede pink blomst - kan bruges til stativer - sommerblomstrende Susroser2 mener jeg må være Astrid Lindgren.