En eger i hatten til Møllehusenes børn

Sindal-børnehaven gav rytterne en fornem velkomst, da feltet entrerede Sindal

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det var da spændende nok, da rytterne kom forbi, men mon ikke dagens højdepunkt for flere af de små poder var, da karavanen smed slik og sjove sager af.FOTO: BENT BACH

SINDAL:En håndfuld pædagoger og godt 40 børn fra børnehaven Møllehusene i Sindal behøvede ikke at tage på langfart i går for at få en lille en på opleveren. Hjulet stod nemlig for døren - Post Danmark Rundt drønede forbi lige udenfor matriklen, og dermed blev Sindal-ungerne den første, større tilskuerskare, som feltet stiftede bekendtskab med, da de kom til Sindal. Men vidste børnene overhovedet, hvad det egentlig var, de stod og ventede på? Jacob (5) havde en ide. - Det er cykler-cyklister, der kommer!, mens Tobias (5) supplerede: - Det er ligesom Tour de France - de kører rigtig hurtigt! Børnene var linet op inde på fortovet, og var trukket i deres fineste regntøj, udstyret med små dannebrogsflag - og det endte med, at rytternes ankomst ikke var det eneste, de vil huske fra denne dag. Reklame-karavanen af biler, der kom først, smed således vingummibamser og heppe-udstyr i form af aflange balloner, der kunne klaskes ind i hinanden samt fire, store røde plastic-hænder, der også kunne give lyd fra sig, når de blev rusket frem og tilbage. - Vi skal først have vingummi i eftermiddag, når vi har spist madpakkerne, lød det fra en af pædagogerne, der lagde dagens rov over i en bunke, så børnene ikke tyvstartede med de søde sager. Til gengæld kunne de stå og tygge på et tilbud fra Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden, der ironisk og via højttaler - han var der ikke selv, og har redaktionen bekendt aldrig været i Sindal - ville afsætte to måneders ”flæbende pladderhumanisme” på papir. På det tidspunkt havde børnene stået og ventet i mere end en halv time. Og så kom postbudet minsandten. Susanne Christensen var dog ikke i udbrud, men blot på arbejde og skulle aflevere et par breve i børnehaven. - Jeg interesserer mig ikke for cykelløb, bekendtjorde hun. Direkte adspurgt har hun aldrig hørt om postbude, der doper sig for at kunne bringe breve hurtigere ud. Og pludselig, som skudt ud af en vandkanon, kom rytterne farende, mens børnene heppede og hoppede - 10 sekunder efter var de væk igen.