Tyverier

En eks-hackers bekendelser

Man kan ikke finde den samme spænding inden for lovligt IT-arbejde, lyder det fra eks-hackeren, Le Cerveau - hovedperson i Nordens største hackersag

Pludselig går døren op. Sekretæren på Grenaa Gymnasium afbryder historietimen og beder den 17-årige Michael om at følge med til kontoret, og da han hører sit navn, ved han, at det nok snart er slut. Sekretærens næste besked hjælper ham kun nærmere dén erkendelse: - Du må hellere tage dine ting med. Et øjeblik overvejer han at smutte ud af vinduet. Ud, og hjem til Ebeltoft for at fjerne beviserne, før politiet dukker op. Det er ikke urealistisk, for familien er lige flyttet, og den nye adresse er endnu ikke tilmeldt folkeregisteret. - Der skulle ikke så meget til. Jeg skulle bare have tage harddisken ud af computeren og gemt den et eller andet sted. Jeg ville ikke smide den ud, men gemme den. Grave den ned, eller sådan noget. - Det fortryder jeg, at jeg ikke gjorde. Det kunne have været rigtig godt... Han smiler lidt ved tanken. Det er nu mere end ni år siden, at han i december 1993 bliver hentet ned til de ventende politibetjente på gymnasiets kontor for at blive anholdt og sigtet som hovedperson i det, der skal vise sig at blive Nordens største hackersag gennem tiderne. Da sekretæren står i døren, er der dog stadig en lille risiko for, at det i stedet drejer sig om hans far, der på samme tidspunkt er indlagt på sygehuset for at blive opereret. Derfor flygter han ikke. - Jeg ved ikke, om jeg ellers ville have gjort det. Men det håber jeg sgu. Så ville de slet ikke have haft de beviser, som de endte med at få, erkender han. Indbrud i Pentagon Anholdelsen af Michael er synkroniseret med en række lignende aktioner over hele landet. En lille, eksklusiv gruppe hackere, der længe har arbejdet sammen, udfordret og opildnet hinanden, er nu ved at blive knaldet. Fem styk. Og et års tid senere kommer nummer seks også til. I Ebeltoft skal Michael vise politibetjentene vej til sit hjem, da de ganske rigtig ikke har hans korrekte adresse. - Og det skulle jeg fandeme ikke have gjort. Jeg skulle bare have holdt min mund. Det ville have spoleret deres tidsplan. Der er mange ting, som jeg fortryder, at jeg ikke gjorde griner han. Men selve hackingen fortryder han ikke: - Selvfølgelig ikke. Der er ikke rigtig noget at fortryde, for det var da en fed tid. En spændende og sjov tid. Spændingen for hackerne består i at bevæge sig rundt i computersystemer verden over. Ringe op til dem, bryde deres adgangskoder, få rettigheder som systemansvarlige og bevæge sig videre. Hele tiden videre. Det er menneskets kamp mod maskinen, og det skaber en rusfølelse blandt hackerne, der gør, at det bliver meget svært at stoppe igen. Turen går gennem hundredvis af organisationer, virksomheder og universiteter, offentlige institutioner, militære systemer og det ultimative: Pentagon. På et tidspunkt sender Michael endda nogle dokumenter til Ekstra Bladet for at bevise sine evner. Dokumenter, der stammer fra Pentagon. Men til sidst løber det løbsk, han bliver uforsigtig og får ikke slettet sporene efter sig. Han får heller ikke krypteret sine informationer, hvad han ellers plejer at gøre jævnligt. - Men på den computer, jeg havde, tog det meget lang tid at kryptere så store mængder, og jeg var nok lidt for doven. Derfor var det kun omkring halvdelen, der var krypteret, da politiet fik fat i den. Og derfor er mere end halvdelen af beviserne rettet mod Michael, da sagen skal i gang. På det tidspunkt har mediernes massive omtale gjort hans hackernavn kendt over hele landet. Han er Le Cerveau - hjernen. Ingen lovlige udfordringer I dag sidder han i en pænt møbleret lejlighed i Århus, som han deler med sin kæreste. Han virker distanceret og lidt tillukket... måske en anelse nervøs? Sidder gerne med armene foldet over brystet, et utydeligt smil og et blik, der mest minder om et skuldertræk. Tre år efter anholdelsen modtager han sin dom: Halvandet års fængsel, gjort betinget af 200 timers samfundstjeneste. En mild straf, og det er endda den hårdeste af de seks. Der er lagt vægt på hackernes gode personlige og sociale forhold, og at der var tale om "godartet hacking", hvilket betyder, at der ikke var gjort skade på systemerne og ikke var foretaget kommerciel udnyttelse af oplysninger. I mellemtiden kan man læse, at den tidligere hacker, Le Cerveau, er begyndt at studere teologi. Med egne ord går han og sumper i tiden lige før og efter sin dom. Han hæver SU og har forskellige småjobs. Prøver også et år på Handelshøjskolen. Computeren er pakket væk. - Man kan ikke lave noget inden for IT-branchen, der er lovligt, og som på samme måde er spændende. Der er ingen udfordringer, siger han rent ud. Ville gerne prøve igen Så en dag ser han i øjnene, at hvis han skal tjene nogle penge, så må han hellere sætte strøm til systemet igen. Der ryger en ugentlig annonce i Århus Onsdag, og sådan går der et års tid, før han får sin nuværende stilling som systemadministrator og programmør i en mellemstor virksomhed, der distribuerer hardware. Er nok lidt dobbeltmoralsk Michael fortæller allerede ved sin ansættelse i distributionsfirmaet, at han er tidligere hacker, og det har chefen det fint med, fortæller han. I det hele taget har det nok ikke været nogen dårlig anbefaling for den lille gruppe: - Der er kun én af de andre, der ikke arbejder med EDB i dag, og mange af de andre har skabt sig meget større karrierer end min. Men kompetencen var der jo i forvejen, påpeger han. Men hvordan er det så at sidde på den anden side af sikkerhedssystemet? Hvordan ville det være at se sin egen arbejdsplads blive hacket? - Det ville selvfølgelig være surt, men altså... det ved jeg sgu ikke. Det ville da være træls, det er helt sikkert, men jeg er nok også lidt dobbeltmoralsk på det område, for jeg synes, det er okay, at jeg gør det. Men jeg ville heller ikke have noget imod, at det var en som mig, der brød ind, for det ville ikke have nogen betydning - han ville ikke stjæle vores kunder. Men det kan man jo ikke vide, det er klart, erkender han og trækker på skuldrene. Slet militærets data - Men jeg synes selvfølgelig ikke om, at folk bryder ind for at stjæle oplysninger... medmindre, det er fra militæret, for så er det okay, tilføjer han. - Jeg er udpræget pacifist, og jeg hader alt, hvad der har med militæret at gøre, og i modsætning til de andre, så hackede jeg ikke kun for at skaffe mig adgang til systemerne - jeg ledte også efter oplysninger. Jeg havde en idé om, at jeg ville finde ud af, hvad det skumle amerikanske militær havde af hemmeligheder. Derfor er det værste for Michael også, at han ikke kan hente sine informationer frem igen, efter at politiet har beslaglagt computeren. Han har ellers taget en kopi af alle oplysningerne, men nogle af disketterne har taget skade af at ligge på et fugtigt gemmested, og så er det hele ødelagt. Ikke én eneste stump kan reddes. Navnet Michael er brugt i denne artikel, da Le Cerveau foretrak ikke at få sit rigtige navn nævnt, men den tidligere hackers identitet er kendt af redaktionen.