Lokalpolitik

En enestående chance. Lad os udnytte den!

SLAGTERIGRUNDEN:Med en stor tom slagterigrund midt i Hjørrings centrum har byen en enestående mulighed for at skabe noget anderledes og unikt, der kan profilere både by, kommune og landsdel. I det fremlagte forslag, byder bygherre og ejer af grunden, HP-huse, ind med et forslag om etablering af (endnu) et indkøbscenter, supermarked, beboelse og kontorer til liberale erhverv. I afdelingen nærmest Svanelunden tænkes opført nogle punkthuse i op til 12 etager. Byggestilen bliver moderne og mainstream-agtig, flade tage, firkantede elementer i glas, aluminium og beton som de gennemgående materialer. Ud over en høj og bastant forretningsfacade ud mod Bispensgade, vil bebyggelsen ud mod banen blive en massiv randbebyggelse i seks (!) etager, formet som et kvadratrodstegn. Der er indtænkt ny vejunderføring fra Parallelvej, og Parkeringsanlæg under bytorvet. Projektet er målt på sine egne præmisser slet ikke dårligt. Det lader til, at der er tale om byggeri af en udmærket kvalitet o.s.v. Men er det ud fra de præmisser vi ønsker at bruge en så enestående plads i Hjørrings absolutte centrum? I SF mener vi nej. Vi ser en helt anden mulighed for at skabe noget langt mere værdifuldt og fremadrettet end blot endnu et handelsmekka. Det er rigtigt, at kæder som Electric City, Toys’r’us, Harald Nyborg o.l. ikke i øjeblikket er repræsenteret i vores kommune. Men føler befolkningen dét som et kæmpe handicap? Er det umuligt at anskaffe sig automatiske æggekogere, barbiedukker eller svensknøgler andre steder i byen? Det synes bestemt ikke at være tilfældet. Og er balancen i Hjørrings forretningsliv ikke allerede nu ude i så store svingninger, at det kan virke næsten uforsvarligt at skubbe yderligere til et svajende babelstårn? Men hvad så med de norske turister? De skal lokkes til Hjørring og have det bredest mulige udbud! Sådan har argumentet ofte lydt. Hertil er SF’s holdning, at ønsker man blot at tilbyde muligheder for konsum til vort broderfolk, ja, så bør et sådan center bygges i Hirtshals. Ønsker man derimod et spændende bymiljø, med stemning og autenticitet – et bymiljø, hvor turisten ikke bliver i tvivl om, at han befinder sig i Hjørring, og ikke i Hillerød, Herning eller Herlev, ja, så bør man tænke i helt andre baner. Og hvad tror man turisten først og fremmest vil huske et besøg i Hjørring for? Børstenbinderen og Aurion? Eller Føtex og Merlin? Det er jo påfaldende, at i en tid hvor alle byer forsøger at brande sig på noget særegent, bygger man massevis af centre, der til forveksling ligner alle de andres. Samme kædebutikker, samme byggestil, samme lørdagsaktiviteter. Undskyld jeg gaber… I SF mener vi, at man på en helt anden måde bør tage udgangspunkt i det købstadsmiljø der omgiver grunden. Ikke at vi skal være et frilandsmuseum, men at vi hele tiden videreudvikler det udtryk, den byggestil, der i øvrigt kendetegner byen. Da Plan- og Miljøudvalget besøgte Dorchester i Sydengland så vi hvordan man havde bygget en hel ny bydel op, Poundbury. Man havde opstillet en række ”dogme-regler”. Fx ville man kun bruge lokale byggematerialer, arkitekturen skulle være autentisk for området, energiforbruget skulle være minimalt (om ikke 0), der skulle stort set ikke være to ens huse, en vis procentdel skulle være socialt boligbyggeri, som skulle spredes ud blandt de øvrige boliger, der skulle være åbne grønne pladser, torve, butiks- og kontormiljøer, og gademønstret skulle være snirklet og kroget. På den måde ville biltrafik blive minimeret. Planerne blev af byplanlæggere og arkitekter betragtet som fuldstændigt håbløse. I dag er det et af de mest efterspurgte og bedst fungerende boligkvarterer, uden kriminalitet, uden sociale spændinger, uden trafikuheld. Når man går i området har man fornemmelsen af, at det er et område der har været en naturlig del af Dorchester de sidste 50-100 år. Attraktive, forskelligt artede boliger af humanistisk tilsnit, med tæt til både indkøbsmuligheder og evt. arbejde, masser af grønne pletter og hyggelige krogede gader. Det er jo oftest i den slags at vi mennesker trives, frem for store forudsigelige ens kasser uden hemmeligheder. I SF finder vi det også oplagt, at man (ligegyldigt hvilket projekt der bliver realiseret), indtænker bæredygtighed og de optimale lav- eller 0-energiløsninger ind fra starten. Og vi har jo dygtige folk i vores eget område (Bjerg arkitektur fx), der kan den slags. Så hvorfor fortsætte tidligere tiders fadæser? Lad os skabe et område i byen, der er dedikeret Mennesket! Et sted, hvor vi trives, hvor vi kan gå på opdagelse, hvor vi pirres og overraskes, hvor vi kan gå på café, måske hotel, høre musik, se udstillinger, handle i rare omgivelser, og hvor vi med en næsten umærkelig overgang pludselig kan stå og fodre ænder i Svanelunden. Jeg ved godt, at en sådan løsning kræver samtænkning af slagteri- og gasværksgrund – og ikke mindst at de nuværende ejere har lyst til at tænke i andre baner. Men er den vilje til stede, er der grundlag for en helt ny og meget attraktiv bydel, som man ikke vil opleve mage til andre steder. Har du lyst til at høre mere eller i øvrigt debattere Slagterigrunden, holder SF åbent møde om sagen mandag 10. november, kl. 19.30 i det Gl. Rådhus, Hjørring. Alle er velkomne. Læs om Poundbury på www.poundburytown.com