En enestående mulighed for at spille sammen

Aalestrup 17. januar 2007 05:00

MUSIKHUS: Hvorfor skal vi have et musikhus i Vesthimmerland? Det er der mange forskellige meninger om. Fra politisk side er der sådan set ingen, der ikke synes det er en god ide. Blot er man bange for udgifterne, som måske kunne anvendes til ” noget mere socialt”. Det kan de have meget ret i . Men - man er nødt til at tage chancer en gang imellem. I Aalestrup har man igennem mange år ikke turdet tag en chance, når tilbuddet var der - og det svider til os i dag, hvor byen er sakket bagud i forhold til vore omegnsbyer. De fleste tilflyttere i dag - unge ser på skoler, børnepasning o.s.v. - men de lidt ældre - ser meget på udbuddet af kulturelle udbud, inden de bosætter sig et nyt sted. Denne del af befolkningen har både lyst og midler til at være aktive omkring kulturlivet. I Vesthimmerland har vi mange kulturelle tilbud. Alle de 4 ”gamle kommuner” har et rigt kulturliv – og det skal vi bevare. Men vi skal også til at forholde os til, at vi nu udgør en større samlet enhed også på det kulturelle område. Vi har været rigtig gode til ” at besøge hinanden” når der er gode tilbud. Vi har rundt omkring mange mindre steder og dem vil der stadigvæk være brug for, men vi mangler et sted, hvor vi kan afholde større arrangementer. Store koncerter og store navne, som der ikke lokalt er plads og økonomi til. Vi har nu fået en ny mulighed for at stå sammen om et godt projekt: Vesthimmerlands Musikhus. Vi har en masse børn og unge mennesker, der har mange talenter, og dem skal vi beholde i området og give dem muligheder for at udvikle sig . Ikke mindst i musikskolen , der er en rigtig sund, seriøs og dygtig ledet foretagende, som også vil give liv og opmærksomhed omkring musikhuset. Der skal mange penge til, men som tidligere omtalt, har man styr på , at de økonomiske rammer vil være på plads inden man går i gang. MEN ikke uden borgernes hjælp. Jeg håber, at alle vil være med til at løfte denne opgave- det er alletiders tilbud til at udbygge de kulturelle tilbud i en levende kommune.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...