En engageret lærer kan gøre hele forskellen

Skolevæsen 1. februar 2003 07:00

KARAKTERER: Det er ikke specielt overraskende at erfare, at karaktergennemsnittet varierer betragteligt fra skole til skole. Men man må undres over at læse, at hele 35 pct. af skolelederne anfører lærernes kvalifikationer som den vigtigste årsag til forskellene, mens 39 pct. betragter dette som den næstvigtigste årsag. Skoleledere, professionelle skolefolk, burde om nogen vide, at den sociale er den væsentligste enkeltårsag til elevers succes (eller mangel på samme) i skolen! I realiteten oplever man også selv, at det forholder sig sådan. Jeg vil vove den påstand, at det ikke kommer overraskende for folk i almindelighed, at elever på nogle skoler generelt klarer sig bedre end gennemsnittet, andre dårligere. Da det er de færreste forundt at have et indgående kendskab til lærerstaben på de enkelte skoler, kan det umuligt være denne faktor, hvorpå formodningen beror. Men de fleste har nok på fornemmelsen, at skoler, hvor eleverne fortrinsvis kommer fra de bedre socialt stillede middelklassefamilier, vil klare sig bedst. Andre forhold medvirker naturligvis også til at forme karakterniveauet. Antallet af specialklasser, antallet af to-sprogede elever og arbejdsmiljøet er faktorer, som også må tillægges en værdi i den sammenhæng - ikke at forglemme lærernes niveau, der bestemt også er af betydning. Imidlertid er det en tvivlsom forklaring på karakterspredningen. Dette skyldes argumentets logik, der grundlæggende er fejlagtig. Kommunerne skal ifølge Ulla Tørnæs skride ind og "tage hånd om" de skoler med lave karaktergennemsnit. Sammenholder man dette med lærernes tilsyneladende dårlige kvalifikationer, må konklusionen være, at der skal mere efteruddannelse til. Men hvorfor skulle lærerne på de "svagere" skoler have modtaget mindre efteruddannelse? Det lyder ikke sandsynligt. Af egen erfaring ved jeg da også, at ligesom der findes svage og stærke elever, findes der svage og stærke undervisere - et forhold efteruddannelse vel ikke grundlæggende kan ændre på. Argumentet kan også tolkes på anden måde: De bedst kvalificerede lærere er samlet på de samme skoler, de skoler, der altså ligger i såkaldt "bedre kvarterer". Hvorfor dette skulle forholde sig sådan må i givet fald kræve en forklaring. Men den kan skolelederne måske kan give os? Forestil jer billedet fra de nyuddannede læreres afslutning på seminariet. Stod den bedste tredjedel monstro og planlagde en fremtid ved en privatskole? Og drømte de svageste lærere monstro om at undervise på en efterskole for læsehandicappede? Såvel i folkeskolen som nu i gymnasiet oplever jeg, at en interessant og engageret lærer kan gøre en verden til forskel i undervisningen, men derfra og til at konkludere en sammenhæng mellem lærernes kvalifikationer generelt og elevernes karaktergennemsnit er ikke berettiget. Ikke alene er argumenterne for denne sammenhæng svage, de er også en hån mod de lærere, der netop gør et stort arbejde for at bryde den sociale arv. Skoleledere og lærere fra skoler, der kan præstere høje karaktergennemsnit, skal naturligvis have respekt for deres virke, men det berettiger ikke en kritik af kollegaer, der reelt har vanskeligere arbejdsvilkår. Succes bør ikke stige en til hovedet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...