Støvring

En eventyrlig børnedag

STØVRING:De lignede glubske insekter, bilerne, som de stod der hulter til bulter ude på vejen og lurede ved hinandens blik-skjolde. De kunne vist godt snuppe en lille unge eller to hver især. Men hvor var alle Støvrings børn? Næsten alle sammen var inde bag de susende træer og under den blå, solskinnende himmel, der råbte "sommer, sommer, sommer" så selv den mest døve kunne høre den. Det var børnefestival, sådan en som alle kommunens institutioner går sammen om at lave èn gang om året i Skovhuset, og fandt man ind mellem bakkerne og bilerne, så stod man pludselig i så myret en tue af børn, så man måtte passe meget på hvor man satte fødderne. 700 små var der, mindst, sagde, der mente at kunne tælle så langt. Og så 100 pædagoger og forældre oveni. Alle sammen nogen, der mente at de havde noget at sige. Derfor var der overalt en puslen og en snakken og en hvinen og en råben og en syngen og en hvisken og en prusten - og temmelig rart at være, hvis man var lille og kunne lide andre børn. Og det kunne de aller-allerfleste. Her kunne man prøve næsten alt. At synge fra scenen, at kaste med mudder som en Klods-Hans og høre gode historier. For temaet var nemlig eventyr i år. Vandret bungy jump var noget, hvor man skulle lægge alle kræfter i for at trække et elastik så langt som muligt. Hvis man da ikke hellere ville vælte hinanden af en gedefigur eller lege huskeleg. Så meget var der at lave, at eftermiddagen pludselig blev træt og rynket som en aften, og derfor kom forældrene og ville have børnene med hjem. Ungerne kom ud på vejen, gik forbi de fleste af de store, blanke biler, men så - haps! Ja, så var der pludselig en dreng eller en pige mindre at se. For nu var det tid til aftensmad.