Fugle

En falmet højtidsdag

Før var 1. oktober jægernes store premieredag. Nu er det en lidt afbleget én

I gamle dage var der harer til; men moderne landbrug er ikke Mortens livret, så det er der ikke mere. Derfor er det ikke harejagten, der trækker jægerne af huse i dag, hvor den store sæson begynder for alvor. Men så er der råvildt og fasaner; de bliver også jagtbare i dag, og der er flere af dem end nogensinde før. Grunden til råvildtets opblomstring kan ingen lige sætte fingeren på, men fremgangen er den samme i hele Vesteuropa og skyldes sikkert en kombination af faktorer, der i disse år altså står på plus. Derfor nedlægges der nu i Danmark ca. 110.000 stk. årligt af den lille hjorteart - bukke, råer og lam - deraf ca. 30.000 handyr under bukkejagten fra medio maj til medio juli. Resten høster jægerne fra 1. oktober til midt i januar, når jagten på råvildt lukker. For en generation siden var jagtudbyttet af råvildt kun en tredjedel af, hvad det er i dag, så her er virkelig sket noget. Det er der også med fasanen. Med 700.000 på vildtparaden hvert år synes udbyttet af de spraglede kokke og de grå høner at ligge stabilt, men bag tallene er der sket markante ændringer de sidste 25-30 år: Der skydes stadig flest - langt flest - i Østdanmark, men lokalt skydes der i dag færre fasaner på de store steder. Det skyldes, at i de seneste år er mange jagtvæsener nedlagt, fordi godserne simpelt ikke mere havde råd til selv at beholde jagten. Så exit skytten og hans hjælpere, og i mange tilfælde erstattes de af en deltidsansat, som klarer jagtlejernes stærkt reducerede behov for udsatte fugle - fasaner og gråænder. Sagen er, at de store parader, som det hedder i jargonen - klapjagter, hvor der skydes 400-500 fasaner - er gået af mode. I stedet skyder jagtlejerne 100-150 fugle på én dags jagt, og det store flertal af dem, der lejer en dagjagt hos et af de jagtvæsener, der er tilbage, nøjes med det samme - eller mindre. Ude vestpå Men hvor kommer de andre fugle så fra? Ja, dels foregår der i dag selv på mindre revirer en - mindre - udsætning af fasaner. Det bliver til mange fugle i vildtudbyttestatistikken. Dels har fasanen bredt sig vestpå over den jyske højderyg og til nord for Limfjorden, godt hjulpet af tusindvis af kilometer nye læbælter - trerækkede løvtræshegn, især. De nye hegn har tøjlet vestenvinden og forbedret mikroklimaet i stubhøjde, så fasankyllingerne klarer de første svære uger. Og senere byder løvtræerne på skjul og dækning - og nattesæde, når fuglene er udvoksede. Summa summarum: Selv i de sandede egne i Vestjylland galer fasankokken nu om foråret! Og de vest- og nordjyske jægere har taget det nye jagtobjekt til sig og spæder den lokale bestand op med lidt opdræt, hvor det kan lade sig gøre. Flere fugle i vildtudbyttestatistikken! Jægerne som gruppe og den jagt, de udøver her i landet, er altså dynamiske størrelser, og i takt med, at jagtlejerne er steget markant overalt i Danmark, er der sket forskydninger mellem enkeltmandsrevirer og konsortiejagter, som man kalder det, når flere går sammen og lejer jagtretten på en ejendom - stor eller mindre. Resultatet er flere fælles- og selskabsjagter og færre enmandsjagter. Læg dertil, at fasanhøner først må jages den 16. oktober, og jagten går resten af året - for kokkene til den 15. januar - og konklusionen bliver, at der er tid nok. De udsatte fugle skal også være fuldt udvoksede og ditto flyvefærdige, før de kan jages, og mange freder råvildtet til november, når lammene er blevet så store, at de kan klare sig gennem vinteren uden mors hjælp! Derfor er der nok ikke så meget, der trækker den 1. oktober, som i de gode gamle dage. Men bare det at komme en tur rundt på reviret med bøssen over skulderen er jo brillant. Jeg skal i alt fald af sted - om ikke andet så for at tage lidt forskud på glæderne, der i vore dage faktisk først manifesterer sig om en lille måneds tid. Og måske støder man trods alt på en hare. Så derfor… Knæk og bræk til alle.