En farverig Mette Rehné

Hun er berømt for sin udsmykning af kaffedåser - nu udstiller Mette Rehné på biblioteket

Mette Rehne er kendt som kunstneren, der udsmykker kaffedåser med naivistiske motiver. Arkivfoto

Mette Rehne er kendt som kunstneren, der udsmykker kaffedåser med naivistiske motiver. Arkivfoto

FREDERIKSHAVN:Biblioteket kan i perioden 1. - 20. november vise en udstilling af værker laver af Mette Rehne. Mette Rehné, som har boet så eksotiske steder som Beirut, Libanon, Cairo, Rom og Paris, er nu bosiddende på Løgtvedvej ved Dybvad. Hun har blandt andet løst adskillige opgaver for dansk erhvervsliv, illustreret årsberetninger, lavet plakater, kunstdåser, servietter m.v. for butikskæder. Stilen er naivistisk og farvestrålende. Nogle af billederne på udstillingen er originalerne til kaffedåser, kunstkort, servietter og ringbind fra serierne ”Den afrikanske Farm”, ”H.C. Andersens Eventyr”, ”Danmark”, ”Sommer i Danmark”, ”Hellige Tre Konger” og ”Blomster fra forskellige årstider”. For disse kunstdåser fik Mette Rehné den engelske emballageindustris 1. pris. Egypten har en særlig plads hos Mette Rehné. Det blev den store inspirationskilde i de fire år, hun boede i Cairo, og det var med egyptiske motiver, hun brød igennem som kunstner. Billedet med Cairomotiver og den egyptiske landsby fik priser på Des Independants på Grand Palais i Paris. Andre billeder på udstillingen afspejler motiverne fra de steder Mette Rehné har boet kortere og længere tid. Danmark, Spanien og Italien er repræsenteret med en billedfantasi over land og landskaber. ”Cirkus i Moskva” og ”Den røde Plads” i Moskva er præmieret i Frankrig. I Lyon med ”Mention Speciale” og I Nice ”Le Vigan” Pris: Premier Prise Dart Deko. Der er fernisering på udstillingen 1. november kl. 11.00.