EMNER

En fasthamret succes

300 til fest på idrætshøjskolen for andet år

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der var mange feer og prinsesser på Nordjyllands Idrætshøjskole i går. Der var ca. 300 deltagere ved gymnastikforeningens fastelavsfest. Foto: Bent Bach

BRØNDERSLEV: Blandt weekendens 12-15 faste-lavnsarrangementer i Brønderslev Kommune besøgte vi Brønderslev Gymnastik Forenings (BGF) på Nordjyllands Idrætshøjskole, hvor vi talte med børn og voksne. Der var rigtig mange prinsesser - bl.a både Snehvide, Tornerose og Askepot - Spiderman, turtler, sørøvere og Ninjaer. Vi spurgte et par prinsesser om, hvad de synes om fastelavn: - Det er o.k. Jeg slog slikket ned fra tønden, fortæller en otte-årig Tornerose ved navn Emma. - Og jeg slog tønden ned. Jeg har været til tre fastelavnsfester, men det er sjovest at slå katten af tønden, når der bliver én kronet. Og i morgen skal jeg ud og rasle, siger Mette, der er går i Skolegades Skoles 2. a med Emma og er prinsesse Annelise. Emma har i vinterferien været hos mormor og morfar - og har været ved dyrlægen med sin hund, Nanna. Mette har været hjemme hos sin far og i badeland i Frederikshavn. For andet år holdt ca. 300 af foreningens knap 1000 medlemmer fastelavnsfest sammen. - Det kom det bag på os sidste år, at der kom så mange, men det er en kæmpesucces, siger Ole Vittrup fra BGF. De havde ventet mere konkurrence fra byens andre store arrangementer. Der er boller, sodavand og slikposer til alle, men der er ikke konkurrence med kattekonge og -dronning. - Vi er ikke en konkurrence-forening. Og der er så mange flot udklædte, at alle fortjener at være vinder. dving