Frederikshavn

En femteplads er helt fin

FREDERIKSHAVN:En kamp om femtepladsen have været tilfredsstillende for det danske kvindelandsholds i floorball inden det igangværende VM i Frederikshavn gik igang. Som turneringen har udviklet sig kom en semifinaleplads inden for rækkevidde, men chancen blev forspildt sent onsdag aften, da danskerne trods en 3-1 føring inden tredje periode tabte 3-5 til Letland. - Det var nok lige erfaringen fra den slags afgørende kampe, som vi manglede, og selvfølgelig var vi skuffede lige umiddelbart efter nederlaget. Men efter vi har sundet os lidt, er vi tilfredse, med det vi har opnået indtil videre. Vi er blevet i A-gruppen, og nu vil vi have den femteplads, som vil være et rigtig godt resultatet for os, siger landsholdsanfører og Bulldogs FC-spiller Jane Stubben. Sammen med holdkammeraterne møder hun i morgen formiddag Tjekkiet i kampen om femtepladsen. Allerede i aften er der semifinaler i Arena Nord. I det første opgør møder Sverige de regerende verdensmestre fra Schweiz og senere på aften er det Finland og Letland, som tørner sammen.