En filmkonsulent har ingen venner

- Det her er altså en branche, hvor folk i den grad råber og skriger, lige så snart de får chancen. Det danske filmmiljø tæller ikke mange konfliktsky personer - det er vel det nærmeste, vi kommer havnearbejdere, som disse havde ry for at være i gamle dage. Og så skal det hedde sig, at disse folk ikke tør komme frem med deres kritik, siger Mikael Olsen, der er en rutineret herre i dansk film med over 20 år i branchen og en omfattende virksomhed som instruktør, manuskriptforfatter og producer. Desuden beklædte han i to år, 1997-99, posten som filmkonsulent inden for spillefilmsområdet, og den måde, han forvaltede jobbet på, har skabt røre omkring konsulentarbejdet. De seneste mange år har der siddet to konsulenter, der hver indstiller filmprojekter til støtte ud fra den budgetramme, som de arbejder med. Når projektet er blevet anbefalet af en konsulent, kommer det senere til behandling i andre af husets afdelinger inden den endelige godkendelse. Derfor støder og undrer det Mikael Olsen, at han offentligt er blevet kritiseret for i sin konsulentperiode at have støttet en række produktioner fra Zentropa. Selskabets direktør, Peter Aalbæk Jensen, er en af hans gode venner, og både før og efter arbejdet som filmkonsulent har Mikael Olsen løst opgaver for Zentropa. - Konsulenten tager stilling til et projekt, som instruktøren og ikke producenten lægger frem. Selvfølgelig er det en følsom ordning, fordi det handler om folk, der tager personlig stilling, men de gør det ikke på skrømt. Og hvis du som konsulent skal vide noget om hele dette område, så kender du selvfølgelig en masse folk i branchen. Det kan da ikke være diskvalificerende, anfører Mikael Olsen. I sin tid som filmkonsulent behandlede han 400 ansøgninger. Omkring 10 procent fik støtte i et eller andet omfang, og halvdelen af disse projekter kom der siden en film ud af. - Når man betænker Zentropas position, er det naturligt, at firmaet indkasserer en betydelig del af støttepengene. Jeg har svært ved at se det forkastelige i at have ydet støtte til "Dancer in the Dark," der vandt De Gyldne Palmer i Cannes, og til "Bænken," der blev en kunstnerisk succes med et stort publikum. Samlet udbetalte jeg et større beløb i produktionsstøtte til Per Holst Film end til film, der blev produceret af Zentropa, så det kunne kritikerne lige så godt have kastet sig over. Med Dansk Folkepartis Louise Frevert i spidsen har flere politikere udtrykt ønske om at få undersøgt, hvorvidt ordningen med den nuværende konsulentordning i stedet skal erstattes af et råd, så flere personer kommer til at vurdere projektet. - Går vi nogle år tilbage, har man prøvet at have et råd, og man har beklædt stillingen som konsulent med folk, der ikke kom fra miljøet, men havde en bred kulturpolitisk indsigt. Det fungerede bare ikke, siger Mikael Olsen. Han understreger videre, at instruktørerne og producenterne konkurrerer om pengene fra filminstituttet, og desuden konkurrerer de også om publikum. - Derfor har jeg svært ved at se, hvorledes der kunne være tale om en særlig indspist branche. Men det er, som om dansk film ved siden af de seneste års overvældende succes skal lide under en konsekvent, udokumenteret mistænkeliggørelse. - I nogle kredse tages det nærmest for givet, at det ikke går rigtigt til. Jeg skulle hilse og sige, at det gør det sgu. I dansk film bliver der arbejdet hårdt og seriøst i alle led. Folk har vænnet sig til, at det sker under en indgående offentlig kontrol, og der findes næppe en femøre, som branchen ikke kan gøre rede for. Mikael Olsen fandt i sine to år i konsulentstolen ud af, at der er tale om et job, "som er meget ensomt, og hvor du ikke har nogen venner, men kun ansøgere". - Som konsulent må du regne med at blive kaldt alt fra "inspirerende medspiller" til "idiot." Min konklusion er, at 95 procent af ansøgerne opfører sig fuldstændigt korrekt. De forstår godt spillets regler. For ikke så længe siden blev der desuden lavet en undersøgelse i branchen, hvor et stort flertal udtrykte opbakning til konsulentsystemet. Næsten 4000 ansøgninger til konsulenterne siden 1997 har ikke udløst så meget som en eneste sag om habilitetsproblemer. Efter DF's opfattelse bør der laves et repræsentantskab for dansk film med underudvalg for hver genre. Og inden for hver genre skal et udvalg, formentlig på tre medlemmer, tage stilling til ansøgningerne om støtte. Hvis forslaget fremsættes, vil SF's Ole Sohn anmode kulturministeren om at kalde de ordførere sammen, som i efteråret var med til at vedtage et nyt filmforlig. - Selv om der ikke står noget direkte om konsulentordningen i forliget, vil jeg opfatte det som forligsbrud, hvis Dansk Folkeparti fremsætter et lovforslag om at ændre den, siger Ole Sohn. Det får dog ikke Dansk Folkepartis kulturpolitiske ordfører, Louise Frevert, til at skifte opfattelse. - I vores parti lader vi os ikke true af venstrefløjen. Men vi er selvfølgelig villige til at se på, hvad der kommer frem i redegørelsen til ministeren, og det samme gælder, hvis der bliver indkaldt til møde om sagen. Derfor arbejder vi videre med forslaget og kan så eventuelt trække det tilbage, hvis der kommer oplysninger frem, som imødekommer vores holdninger. Mikael Olsen mener, at det vil smage af østtyske og sovjetiske tilstande, såfremt et råd eller udvalg skulle vurdere ansøgningerne. - Hør engang: "Babettes gæstebud". "Pelle Erobreren". "Breaking the Waves". Og sådan kunne jeg fortsætte, listen er alenlang, og den består af kunstnerisk ambitiøse film, som blev til noget, fordi en konsulent forelskede sig i dem. Her gælder det om at have mod til at komme ud over kanten. Men hvis et udvalg på tre personer står ved broen, hvem af dem siger så, at nu skal de springe? - Filmproduktion kan man ikke gøre op, som om det var en pølsefabrik. Der skal være plads til film, som er kunstnerisk interessante, selv om man på forhånd må forvente, at de ikke samler noget stort publikum. Mikael Olsen finder, at det hverken ville konsolidere eller styrke dansk film, hvis konsulentordningen erstattes med en konstruktion, hvor flere personer skal afgøre det enkelte projekts muligheder. Under et politisk system, der har haft det som en af sine mærkesager at skære ned på antallet af råd og udvalg. - Undskyld, at jeg siger det, men kunst er altså ikke spor demokratisk. Jeg tvivler på, at Michelangelo nogen sinde havde fået malet sit loft i Det Sixtinske Kapel, hvis projektet først skulle have været vurderet i et politisk system. /ritzau/