En flig er løftet af allergiens gåde

Både i Danmark og i resten af den vestlige verden rammes stadige flere af kroniske allergiske sygdomme, men jyske læger står bag en bedre forståelse af allergi. Den nye forskning giver håb om langt bedre diagnosticering og bedre behandling af allergi i fremtiden.

Både i Danmark og i resten af den vestlige verden rammes stadige flere af kroniske allergiske sygdomme som høfeber, allergisk astma og børneeksem. Endnu kender man ikke den præcise årsag til, hvorfor antallet af allergikere fortsat er stigende. Men med bidrag fra danske forskere er lægevidenskaben nu på sporet af, hvorfor nogle mennesker udvikler allergi og andre ikke. - Vi har nu fået lokaliseret flere områder i den menneskelige arvemasse, som formentlig rummer gener, der har betydning for, om det enkelte menneske udvikler allergi, forklarer læge Annette Haagerup, 41. Hun forsker på Institut for Human Genetik ved Aarhus Universitet i de arvelige faktorers indflydelse på udviklingen af allergi, og på fredag forsvarer hun den medicinske doktorgrad, der netop handler om de arvelige faktorer ved allergi. Annette Haagerups udgangspunkt var den kendte viden, om at allergi skyldes et kompliceret samspil mellem de arvelige faktorer og de miljøpåvirkninger, som vi hver især udsættes for gennem livet. Mange mennesker er tilsyneladende raske og har ikke nogen kendte allergier. Men hvis de er arveligt disponerede for at udvikle en allergi, og de udsættes for en uheldig miljøpåvirkning - eksempelvis en kat i hjemmet - kan allergien vise sig. - Der er over 70.000 gener i den menneskelige organisme, så det er et stort arbejde at lokalisere de gener, der har betydning for udviklingen af allergi, fortæller Annette Haagerup. - Det næste skridt vil være, at vi identificerer de gener og genvarianter i arvemassen, som afgør udviklingen af allergi. Når det er sket, er vi kommet så dybt ned i forståelsen af allergiens gåde, at vi kan udvikle bedre værktøjer til at diagnosticere de forskellige allergier. Og på lidt længere sigt vil vi kunne udvikle en helt ny form for allergisk medicin, der kan virke helbredende. Det vil være et enormt fremskridt, for den nuværende medicin er primært symptomdæmpende, fortsætter Annette Haagerup. Vi skal væbne os med tålmodighed, inden Annette Haagerup og de øvrige forskere har fået udvidet deres kendskab til allergi så meget, at man kan udvikle helbredende medicin mod allergi. Men allerede nu synes perspektiverne i den fremtidige allergiske behandling at tage form. - Hvis vi ser måske 10 år ud i fremtiden, vil hr. Jensen kunne gå til sin praktiserende læge og få taget en blodprøve, der viser, om han er arveligt disponeret for at udvikle allergi. Og hvis blodprøvens resultat er, at han er disponeret for at udvikle allergi mod f.eks. katte, ved hr Jensen, at han bør vælge et andet husdyr end katte. - Hvis vi udvider tidshorisonten og ser en snes år frem i tiden, så vil vi til den tid formentlig have udviklet en helbredende allergibehandling. Det kan være en form for gen-terapi, der kan rette op på de ubalancer, som den pågældende allergiker har i sine gener. Hvis hr. Hansen eksempelvis har astma, fordi et af hans gener producerer et forkert protein, kan man have udviklet en medicin, der inhaleres i lungerne ligesom den i dag kendte astmamedicin. Men i den fremtidige inhalationsmedicin kan der være levende celler med gener, der kan modvirke den forkerte proteinproduktion og dermed fjerne sygdommen, forklarer Annette Haagerup. Den øgede indsigt i de arvelige faktorers betydning for udviklingen af allergi kan på den måde komme de mange allergikere til gode, så de i fremtiden kan få forbedret deres livskvalitet i det daglige. Og det er en udvikling, som Annette Haagerup er glad for. - Når vi er kommet så langt, som vi er i vores forskning, skyldes det, at den danske befolkning er meget positiv overfor at stille sig til rådighed for lægevidenskabelige undersøgelser. Vi har kun kunnet nå vores resultater, fordi 100 jyske familier med allergi har stillet sig til rådighed med undersøgelser, interviews og blodprøver, siger Annette Haagerup.