Brandstiftelser

En forbrændt af påsat brand

Esbjerg, onsdag /ritzau/ To brande på to dage ved Roust-Bryndum Beton i Tarp ved Esbjerg er påsat. Det viste politiets undersøgelser på stedet onsdag, oplyser politiet i Esbjerg. Ved den seneste brand tirsdag aften blev en medarbejder forbrændt i ansigtet, da en stikflamme slog ud fra en container, hvor han ville se efter, hvad der udviklede røg. Mandag aften var det et skur ved virksomheden, der brændte, efter at en ukendt gerningsmand havde sat ild på. /ritzau/