En forbrydelse mod menneskeheden?

Hovedlinierne til menneskerettighederne udstikkes i prologen til Forenede Nationers Pagt: Vi de Forenede Nationers folk er besluttede på at bekræfte troen på fundamentale menneskerettigheder, på menneskets personlige værdighed og værd, på mænds og kvinders såvel som store og små nationers lige rettigheder.

Tanken om menneskerettigheder er ikke af ny dato, men kan føres tilbage til oldtiden. I den forstand er menneskerettigheder altså ikke inspireret hverken af kristendom eller demokrati. Det er først i nyere tid, at der er blevet sat ord på begrebet menneskerettigheder. I vore dage bygger hele det internationale samfund på respekten for menneskerettighederne. Dette menneskesyn tager ethvert demokratisk sindet menneske og hver demokratisk nation som en selvfølge. Men islamiske erklæringer om menneskerettigheder bygger ikke på det enkelte menneskes rettigheder, men på forpligtelsen til at følge shariaens forskrifter, hvilket så kan kaldes retten til at dyrke Allah. Den kristne kultur og den islamiske kultur går i det hele taget ud fra to vidt forskellige verdensbilleder. Mens vi som kristne er overbevist om, at alle mennesker er skabt i Guds billede med alt, hvad det indebærer af muligheder og ansvar, påstår man fra islamisk side, at alle mennesker er skabt som muslimer, og de, der ikke véd det eller ikke vil vide det, er at betragte som undermennesker. Mennesker i den kristen-demokratiske verden kan ud fra sin sunde fornuft frit handle under ansvar, og enhver har ret til at tage stilling til alt vedrørende egen tilværelse og til alle spørgsmål i samfundet og dets styrelse. Over for dette skal muslimerne følge koranens bogstav, som dikterer alle enkeltheder omkring det muslimske menneskes tilværelse på alle livets områder hele livet igennem samt om, hvordan samfundet skal ledes. Demokrati i vestlig forstand og islam er uforenelige størrelser: "Man kan ikke både have Allahs suverænitet og folkesuveræniteten", som en ledende muslim har udtrykt det, mens en anden har sagt: "Islam er det vestlige demokratis direkte modsætning; Allah, ikke mennesket, er lovgiveren!" Mennesker i den muslimske verden må naturligvis som alle andre mennesker være skabt i Guds billede, selv om de af deres religion er blevet forholdt denne viden. Mennesker, der er underlagt den islamiske religion, kan naturligvis ikke gøre for, at de er blevet holdt i uvidenhed om denne og andrte basale muligheder for at se sig selv som værdige mennesker og få en tilværelse i denne værdighed. Det er selve religionen og dens bog, koranen, suppleret af lovsystemet sharia, der gør tilværelsen for muslimer umenneskelig, idet religionen med dens urimelige lovbud blokerer for al selvstændig tænkning. Ikke uden grund er det muslimske samfundssystem blevet betegnet som en tilbagegangskultur. Overalt i verden, hvor lande er blevet islamiseret, er al samfundsudvikling gået i stå. Mennesker i muslimske lande holdes af koranen i en umenneskelig spændetrøje, og koranens følgelove, sharia, dømmer ud fra et fundamentalistisk og middelalderligt hævnsystem. Straffen for tyveri kan betyde afhugning af en hånd. Utroskab kan – for kvinden – straffes med piskeslag. Ægteskabsbrud kan – for kvinden – straffes med dødsdom ved offentlig stening. Den brede befolkning holdes i de fleste muslimske lande nede i analfabetisme med deraf følgende uvidenhed om tilværelsen omkring dem. Langt den overvejende del af befolkningen i muslimske lande modtager blot den beskedne oplysning om samfundsforhold, som gives dem af indoktrinerende imamer ved fredagsbønnen. Vist går drenge i skole, koranskole vel at mærke, hvor indlæringen alene omfatter opremsning fra koranen. Piger forholdes i de fleste lande enhver form for skolegang, og må, mens de er børn, nøjes med den oplæring, som forældrene giver dem. Når piger bliver bortgiftet, må de nøjes med de oplysninger, deres ægtemænd lader dem få. De gifte muslimske kvinder lever en slavelignende tilværelse, idet profeten Muhamed begik den mandschauvinistiske dumhed at indføje i koranen, at "mændene har en vis forrang i forhold til kvinder" (Sura 2,229). "Mændene er ansvarlige for kvinderne . . Derfor er det retfærdigt, at kvinder er lydige" (Sura 4,35). Hvis en kvinde er ulydig, har manden ret til fysisk afstraffelse af hende. Vi har i de senere år fået den islamiske trosretning nærmere ind på livet. Men mens man i mange andre sager fortrøstningsfuldt kan sige, at "kendskab giver kærlighed", så vil det ikke være muligt at bruge den vending omkring vort møde med islam. Umiddelbart må det være en opgave for den kristne kirke og dens forkyndere at tale den besyndelige og umenneskelige lære midt imod. Ud over de nævnte umenneskelige træk ved den islamiske lære har fundamentalistiske islamiske terrorgrupper, hvis forbryderiske anslag er krænkelser af enhver retssamfund, vist endnu en side af den alt andet end guddommelige lære. Enten man betragter islam som et menneske- og samfundsundertrykkende system eller som en organisation, der udklækker terrorister, må islam betragtes som en fjende af al civilisation og en forbrydelse mod menneskeheden.

Forsiden