Aalborg

En form for hjernevask

PARTI-MODSTAND:Jeg blev oplyst om, at der var et interview med formanden for Borgerlisten "Stop Islamiseringen" (BSI) på 24 NORDJYSKE. Til min forbavselse var det mere et interview med Kaj Poulsen (S). Det var dog en mærkelig form for journalistik. Seerne fik ikke noget at vide om den nye borgerliste, kun om socialdemokraternes menneskesyn, og det kender vi jo. Menneskerettigheder og menneskesyn er ord, som mange politikere slår vælgerne oveni hovedet med. Det bliver gentaget igen og igen, samtidig med, at man fortæller om de skrækkelige racister, som er imod den muslimske indvandring. Det er en form for hjernevask! Elinor Bjeldbak Bjørnøgade 17, Aalborg