Musik

En fredag med multikunst i Himmelhav

Viskindes nye band udgøres af bassisten og guitaristen Steffen van Norde, pianisten Lasse Nyrup, trommeslageren Kasper Langkjær og sanger Marianne Lewandowski.

Viskindes nye band udgøres af bassisten og guitaristen Steffen van Norde, pianisten Lasse Nyrup, trommeslageren Kasper Langkjær og sanger Marianne Lewandowski.

FREDERIKSHAVN:Galleri Himmelhav er fredag 8. juni ramme omkring et multishow med kunstneren Peter Viskinde. Det er Viskindes store kunstneriske palet, der vises frem med ferniseringen på en række af hans malerier fredag sidst på eftermiddagen og efterfølgende koncert med Peter Viskinde med band i galleriet. Med sig til Frederikshavn har han sin nye cd med 12 nye sange og sit nye orkester. Det tæller bassisten og guitaristen Steffen van Norde, pianisten Lasse Nyrup, trommeslageren Kasper Langkjær og sanger Marianne Lewandowski. Også to af Peter Viskindes fire børn lægger kræfter i farmands projekt, nemlig sønnen Jakob og datteren Maria. Sammen med Michael Falch, Peter Larsen, Kaspar Vig og Marianne Lewandowski synger de på sangen Never walk alone. I sangen Ordinary world møder vi en af Peter Viskindes overraskende nye ideer i form af en passage med italiensk opera, sunget af en af landets bedste tenorer, den konglige operasanger Gert Henning Jensen. Gert Jensen er med for at understrege den pompøstmelankolske stemning. - Musik skal enten være for fødderne, så man får lyst til at kommer op af stolen, eller den skal hensætte en i en trancelignende følelsesladet tilstand, forklarer Peter Viskinde. I de dansante numre på pladen er der masser af velkendt Viskinde-guitar. Bla. i albummets titelnummer. - Det er en sang om mine oplevelser som 15 årig i 1968. Sangen er et billede på min egen teenagetid, der var så fuld af uforklarlig energi. Og måske er det intensiteten fra den tid, der er mit brændstof den dag i dag, konstaterer Peter Viskinde.-cc