Brøndum

En frokost kun for kvinder

Mænd og kvinder fester hver for sig i landsbyen Brøndum

I landsbyen Brøndum kan mænd og kvinder godt lide at hygge sig hver for sig - sådan at forstå, at der er mandeklub kun for mænd og kvindeklub kun for hunkønsvæsner. Kvindeklubben mødes næste gang 22. januar. En kvindefrokost holdes lørdag 28. februar i forsamlingshuset. Det fremgår af bladet "Landsbynyt", at der ikke har været så stor opbakning til klubben i 2008, som der plejer, men at dem, der er mødt frem, har hygget sig.