EMNER

En garvet hidsigprop

Bertel Haarder markerede sig. Foto: Henrik Sørensen/Folketinget

Bertel Haarder markerede sig. Foto: Henrik Sørensen/Folketinget

TEMPERAMENT:Det er sjældent, at et indslag i en nyhedsudsendelse med lynets hast bliver et hit på Facebook. Men da Danmarks Radio valgte at offentliggøre optagelser af en rasende Bertel Haarder, blev interviewet, der oprindeligt handlede om fedmeoperationer, noget alle havde en mening om. For var det journalisten eller ministeren, der var uprofessionel? Handlede historien om forsøg på at kontrollere pressen? Eller handlede det mest af alt om en mand, der var træt og træt af at misse både risengrød og julekoncert med fruen på grund af nogle uklare aftaler med Danmarks Radio? Debatten kører i skrivende stund stadig på fuldt blus. Hovedpersonen selv har til gengæld trukket stikket til offentligheden. Journalisten har fået sin undskyldning, og flere ord får man tilsyneladende ikke ud af Bertel Haarder om den sag. Det er dog ikke noget nyt, at det 66-årige folketingsmedlem er en mand, der godt kan blive vred. Og måske handler det ikke kun om temperament, men også om engagement. - Hvis der står noget dumt i Politiken, synes jeg jo, at det er livet om at få det rettet på stedet. Det er, ligesom jeg må ånde. Jeg tror, det er nødvendigt for Danmark, men i virkeligheden så er det nok mest nødvendigt for mig selv, har han erkendt. Temperamentet har han fra sin far, højskoleforstanderen på Rønshoved Højskole. Det var også her, det glødende samfundsengagement blev skabt. I en familie med i alt seks børn og en travl hverdag, der gav det enkelte barn stort set frit spil. Friheden oplevede Bertel Haarder for eksempel som otteårig, da en af de store drenge i skolen lavede et "uhumsk nummer" med ham på toilettet. Lille Bertel gik hjem og nægtede at gå i skole igen. Først i 7. klasse vendte han tilbage. Og så blev han til gengæld en af de bedste i klassen. Bertel Haarder har med få års undtagelse været medlem af Folketinget de seneste 35 år, hvoraf mere end halvdelen er blevet brugt på en ministerpost. Og det til trods for, at han egentlig ikke havde tænkt sig at blive politiker. - Men man bliver tit det, som ens omgivelser har sagt, at man ikke kan blive. Jeg var bestemt til at være et skravl. Og blev det modsatte. Jeg var den eneste, som stammede, og jeg blev den eneste, som kom til at leve af at snakke, har han fortalt til Politiken. Og Bertel Haarder har noget med ord. De strømmer fra ham i debatter, i læserbreve, i bøger og i de lejlighedssange han gerne disker op med - også i partisammenhænge. Ofte er de dog en anelse mere gennemtænkte end dem, der fløj ud af munden på ham efter interviewet med DR. "Men jeg var stresset", lød det efterfølgende beklagende fra manden. Omvendt skal man nok ikke regne med, at det er sidste gang, at temperament bliver luftet. For som han har sagt til Politiken; - Man skylder egentlig sine medmennesker at hidse sig op, hvis der er grund til det. For den, der hidser sig op, blotter sig jo. Og det er da mere umenneskeligt at være den tilbagelænede, ligeglade iagttager.