En gave fra fødselaren

LE MANS: Selv om Rinaldo Capello fylder 42 år i dag, hvor starten går til Le Mans, så er fødselaren glad for, at han med hurtigste tid i torsdagens afsluttende kvalifikation kunne glæde sin arbejdsgiver og ikke mindst sine teamkolleger Tom Kristensen og Allan McNish ved at sætte Audi nr. 7 på pole position. Især efter, at han onsdag aften kørte raceren af banen i det voldsomme regnvejr og beskadigede favoritbilen betydeligt. - Det var min gave til teamet, der har arbejdet så fornemt efter min fejltagelse. - Det er min tredje pole i Le Mans, siger Rinaldo Capello, som også var hurtigst på Le Mans i 2001 og 2002. I 2001 slog han Tom Kristensen med 3/100 sekund - den mindste margin nogensinde i Le Mans’ historie - men begge gange blev hans Audi slået af netop Tom Kristensens Audi i kampen om den endelige sejr.