EMNER

En glad direktør for underetagen

Efter et år i en skurvogn boltrer andelskassen sig i lys og plads

ARDEN:Lige over for peeeon i Arden troner nu anden etape af Arden Bycenter. Underetagens direktør er absolut tilfreds med tingenes tilstand. - Det er alletiders. Præcis som vi havde drømt om. Mere plads, lyse lokaler ogoptimale forhold for personale og kunder, siger direktør Lars Danmark, der sammen med seks ansatte åbnede dørene for de første kunder i de nye lokaler 1. november. Og det er unægteligt en anden oplevelse kunderne får, når de skal ordne en pengeoverførsel eller hæve en check. Ikke mere skurvogn De gamle lokaler, hvor andelskassen tidligere lå, blev ofret for det nye byggeri, og kunderne har i et års tid måttet tage til takke med. at ordne deres bankforretninger i en skurvogn der stod opstillet ud for Østergade nummer 6. - Under byggeriet har det været noget rod, men det har kunderne taget rigtig fint, fortæller Lars Danmark, der det seneste år har været lidt ked af de ringe muligheder har har haft for at have personlige samtaler og møder med kunderne. Også det er der lavet om på. De godt 150 ekstra kvadratmeter Lars Danmark nu kan råde over er blandt andet blevet brugt til mødelokaler. Arden filialen af Andelkassen Østhimmerland, som banken har heddet siden fusionen med Hadsund Andelskasse i april, er nu bankens hovedsæde. Det betyder, at det administrative personale er samlet i Arden, og bringer arbejdsstyrken fra fire op til syv ansatte. Dog er der ikke sket nyansættelser men blot rokeret rundt på skrivebordene. Kort sagt er Lars Danmark en glad bankdirektør, og han har da også overskud til at rose de ydre rammer. - Det er et rigtig flot hus, der er blevet bygget. Sammen med det nye perronanlæg kan det ikke andet, end at blive et aktiv for byen, mener Lars Danmark