En god folkeskole

I disse dage er folkeskolen igen med i avisernes overskrifter, og vanen tro er disse overskrifter ikke positive.

Anledningen denne gang er, at op til en tredjedel af de socialdemokratiske folketingsmedlemmers børn går i privatskole. Især Mette Frederiksen har måttet stå for skud, fordi hendes handlinger ikke stemmer overens med hendes politiske synspunkter. Sagen drejer sig om folketingsmedlemmernes valg i forhold til deres politik, men taberen i debatten er folkeskolen, som igen får prædikatet: Problemfyldt! Debatten bærer præg af, at det som så ofte før er ”manden og ikke bolden, man går efter. Sagen er: Hvorfor vælger stadig flere og flere forældre folkeskolen fra (i 1960 2-3 pct. og i dag 14-15 pct.), og hvorfor er det tit forældre med en videregående uddannelse? De grunde, der ofte fremføres er: at man vælger trygheden og fagligheden i privatskolen. Men er der hold i disse begrundelser? Er trygheden større i en lille skole end i en stor skole, og bliver børnene dygtigere, når de undervises i en privatskole? Hvor trives børnene bedst? De seneste dages avisartikler hviler ikke på store undersøgelser, men på forældrenes/politikernes udsagn: De vælger den lille skole af hensyn til deres eget barn, samtidig med, at de fører en politik, der medfører lukning af flere små folkeskoler! Hvis man vil se på undersøgelsesresultater, så kan man af den danske del af den store WHO-sundhedsundersøgelse, som er gennemført flere gange i løbet af det sidste tiår, se at mobbefrekvensen på små og store skoler er ens! Hvor lærer børnene mest? Her vil det være naturligt at se på karaktergennemsnit ved afgangsprøverne for såvel folkeskoleelever som elever i frie grundskoler (privatskoler og friskole). Det overrasker nok ikke nogen, at De Frie Grundskolers gennemsnitskarakterer ligger lidt over folkeskolens gennemsnitskarakterer (ca. 0,7-0,8 UNI-C), men det bør de også gøre. Hvorfor nu det? Jo, op mod 60 pct. af forældrene til eleverne i De Frie Grundskoler har en videregående eller mellemlang uddannelse, mens det kun er tilfældet for godt 40 pct. af forældrene i folkeskolen. Det er forældrenes uddannelse, der er afgørende for, hvordan børnene klarer sig både i folkeskolen og privatskolen. Der er altså ikke så meget hold i begrundelserne, som mange tror, men måske er der andre ting, der gør sig gældende? Det individualistiske livssyn, som præger vores tid, medfører, at man selv vil vælge. Når et barn skal begynde i børnehaven eller skolen, så tager nogle forældre (dem med de videregående uddannelser?) på besøg flere steder, før de vælger den skole eller børnehave, som tilgodeser netop deres behov (både tryghed og faglighed). Man undersøger sagen, og så vælger man individuelt. Det bliver en del af det personlige image, at man har valgt ”det bedste” for sit barn for at drage særlig omsorg for det. Men hvordan er folkeskolen da? Ja, billedet er ikke sort/hvidt. De allerfleste folkeskoler fungerer rigtig godt, men der er også skoler, hvor det ikke går så godt, ligesom der er gode og mindre gode privatskoler. Generelt er folkeskolens tilstand god – de allerfleste børn trives – der arbejdes målbevidst med fagene – børnene bliver bedre og bedre til at læse osv. osv., og så er der noget særligt ved folkeskolen. Folkeskolen er nemlig det danske samfunds sidste fælles kulturbevarende institution, hvor barnet har mulighed for at møde børn fra alle miljøer i Danmark og lære at omgås dem, og det er ikke uvæsentligt i en tid, hvor mange taler om, at det er vigtigt at bevare fællesskabsfølelsen og sammenhængskraften i samfundet. Jo, vi er godt på vej mod ”verdens bedste folkeskole”.