En god gang frisk surfjoint

Vejret og bølgerne var i det rette lune, og de drivende skyerne var vredet tørre for vand

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

De dygtigste surfere fandt vind og bølger velegnede til en god gang akrobatik. Foto: Klaus Madsen

Forholdene var ideelle lørdag eftermiddag, da omkring 60 vindsurfere og et par vindsurfere legede med bølgerne og vinden i Klitmøller. På stranden lå yderligere omkring 30 sejl til tørre, og på parkeringspladsen var endnu en 10-15 vindsurfere ved at rigge deres grej til. Længere op ad kysten ved Splittergab blev der afviklet surfskole, hvor det kystnære vand var spættet med de spraglende sejl. Og grunden til de mange surfere? Det efterhånden traditionsrige surfjoint i Klitmøller. Formålet Årets udgave af surfjoint i Klitmøller er det tredje i rap, og arrangørerne er Cold Hawaii, og den lokale surfklub NASA. Det store slid med at få stablet den internationale begivenhed på benene var lagt i hænderne på Rasmus Johnsen, Stian Eide og Simon Mortensen. Rasmus Johnsen fortæller, at surfjoint i Klitmøller udover at promovere sporten også har til formål at promovere Thy som en velegnet lokalitet til at dyrke sporten, og han peger på, at det ikke kun er Klitmøller, som er attraktivt. - Kysten og vandet fra Agger og op til Hanstholm har flere gode steder til sporten, og det er altid muligt at finde et sted, der fungerer, siger han, og formålet er endvidere at ryste de mange nationaliteter sammen. Denne gang var der kommet mange surfere fra Tyskland og Norge, og begivenheden er spredt via internettet. Deltagerne har bare skullet melde sig til. Der er ikke opkrævet deltagergebyr, og begivenhedens økonomi er hvert år kommet hjem via en fest på Splittergabs p-plads, hvor Rasmus Johnsen forventede, at omkring 400 til 500 gæsterne ville dukke op. Pengene får arrangørerne hjem på salg af øl og mad, og en herboende amerikansk surfer og kok blev hyret til at kreere en hawaiiansk menu. Senere på aftenen blev der spillet op til dans med diskotek og life med først det lokale band Renspil, som blev efterfulgt af Surf Act.