EMNER

En god idé

- Vi tror på at det vil give flere gæster, hvis hotellet laves om til sommerhuse. Sådan siger Hanne Simonsen, der er medlem af bestyrelsen for ejerkredsen bag Hotel Fyrklit.

Hotel Fyrklit i Hirtshals vil gerne slippe for hotelpligten. Det giver både mere udlejning og flere gæster i restauranten, mener ejerkredsen. Arkivfoto

Hotel Fyrklit i Hirtshals vil gerne slippe for hotelpligten. Det giver både mere udlejning og flere gæster i restauranten, mener ejerkredsen. Arkivfoto

Hun har tidligere været med til at omdanne hoteller til sommerhuse i Agger og Faaborg. - Det vi har set, er at der er kommet flere gæster hele året og at der er flere, der bruger restauranten. Og man hører det samme fra alle hoteller, der er blevet lavet om til sommerhuse, fortæller hun. - Vores lejlighed i Agger var udlejet i tre uger, mens det stadig var hotel. Efter at det er blevet omdannet til sommerhuse, har vi haft udlejet siden 1. maj og indtil nu her efter efterårsferien. Der er også andre fordele ved at droppe hotelpligten. - Når vi selv bestemmer, hvordan vi vil indrette vores lejligheder, er det meget nemmere at få gjort noget ved dem. På Fyrklit er vi 176 der skal være enige om alle større forbedringer, og det er altså svært. Investeringslysten er ikke ret stor nu. Selv nødvendige reparationer er det svært at få penge til, fortæller Hanne Simonsen. Bestyrelsen for ejerkredsen bag Fyrklit havde inviteret politikerne fra plan- og miljøudvalget samt LET-udvalget til møde om hotelpligten fredag, men måtte aflyse, da samtlige politikere meddelte, at de ikke kunne komme. - I stedet holder ejerkredsen bestyrelsesmøde på fredag og laver et oplæg til politikerne, oplyser Hanne Simonsen.